Summer Science Camp

Er du nysgerrig på verden omkring dig – og kunne du tænke dig at udforske den sammen med andre unge, som deler din interesse for science og teknologi?

Summer Science Camp
den 5.-9. august 2018

Er du nysgerrig på verden omkring dig – og kunne du tænke dig at udforske den sammen med andre unge, som deler din interesse for science og teknologi? 

 

Summer Science Camp er for unge mellem 13 år (der skal i 8. klasse efter sommerferien) og 18 år – der synes at science og teknologi er helt vildt spændende! I fem dage er du sammen med jævnaldrende unge, hvor hver dag er fyldt op med en masse vilde workshops, fede fællesaktiviteter og social hygge. 

 

Siden 2012 har vi hver sommer afholdt Summer Science Camp på Bråskovgård Efterskole og i år er ingen undtagelse. Fra den 5.-9. august 2018 har du mulighed for at deltage i en række spændende workshops, som ledes af dygtige undervisere, der brænder for hver deres felt inden for biotek, design, teknologi, biologi, engineering og gamification. 

 

Du har mulighed for at gå i dybden med det, der i forvejen interesserer dig, eller du kan kaste dig ud i at prøve noget helt nyt – valget er dit!

 

Oplev det fantastiske fællesskab der opstår, når du sammen med jævnaldrende slår dig løs i makerspace, indsamler inspiration til design af bæredygtige produkter i naturen, undersøger celler og DNA i laboratoriet, dissekerer indvolde, dyrker E-sport, laver dit eget computerspil, kaster dig over programmering og konstruktion af forskellige robotter, dokumenterer camp'en med film og fotos, udvikler din egen kunstige intelligens, og meget mere.

 

Herunder kan du se programmet, få beskrivelser af de forskellige workshops, møde workshopholderne og camp-assistenterne samt læse mere om pris, tilmelding og kontaktinfo.

 

Betaling og tilmelding med valg af workshops foregår via linket: https://insero.nemtilmeld.dk/14/ 

 

 

 

 

På Summer Science Camp får man lov til selv at bestemme hvilke eksperimenter man vil lave, og så er det bare fedt at få nye venskaber. Jeg skal klart tilbage igen næste år.

Magnus Ugilt, 13 år og deltager på Summer Science Camp 2017

HVEM, HVAD, HVOR...

Summer Science Camp 2018 arrangeres af Insero i samarbejde med Horsens, Hedensted og Vejle Ungdomsskole - og unge fra hele landet er velkomne.

Summer Science Camp henvender sig til unge fra 13 til 18 år, som har interesse for science og teknologi. Camp'en foregår fra søndag den 5. august kl. 16 til torsdag den 9. aug. kl. 17 på Bråskovgård Efterskole, Bråskovvej 59, 8783 Hornsyld.

Hvis du kommer med toget, er der mulighed for at blive hentet på Vejle Banegård den 5. august kl. 15 og kørt retur dertil den 9. august.  

I videoen til højre kan du høre en af deltagerne fortælle om oplevelserne på Summer Science Camp 2017.

Vil du være med?

Prisen for at deltage er 900 kr. for unge, der bor i Horsens, Hedensted eller Vejle Kommune. For unge uden for de tre kommuner koster det 1300 kr.

Prisen inkluder overnatning, mad, t-shirt og workshop-materialer. Du skal selv medbringer din egen computer, sengetøj og lagen, tøj samt toiletartikler. 

Betaling og tilmelding med valg af workshops foregår via linket https://insero.nemtilmeld.dk/14/ 

Læs løbende mere og se film på Facebooksiden ”Science Camps” 
https://www.facebook.com/inserosciencecampsdk/ 

Du kan også følge os på Instagram på https://www.instagram.com/inserosciencecamps/

Har du spørgsmål?
Kontakt Sine B. Martinussen på sima@insero.com

 

Billeder fra tidligere Science Camps

Sine Bjerre Martinussen

Sine Bjerre Martinussen

Konsulent, Education

Insero

 

sima@insero.com

+45 41 77 24 71

Download Vcard