FINESCE - Future Internet Smart Utility Services

FINESCE - Future Internet Smart Utility Services

FINESCE - Future Internet Smart Utility Services

En pålidelig, bæredygtig og omkostningseffektiv energiforsyning er øverst på den politiske dagsorden verden over – ikke mindst i Danmark, hvor der er store ambitioner på klimaområdet. En udfordring er her, at balancere udbud og efterspørgsel af energi i fremtiden, og her skal Smart Grid styre og optimere balancen mellem udbud og efterspørgsel af energi på en intelligent måde.

 

undefined

 

Åben IT-infrastruktur

FINESCE projektet (Future Internet Smart Utility Services) var en del af en større europæisk satsning, FIWARE, og havde til formål at afprøve åben IT-infrastruktur inden for energiområdet med det mål at hjælpe forsyningsselskaber og forbrugere med at understøtte energiforsyningen. Det skete blandt andet gennem teststeder i syv europæiske lande, hvoraf det ene lå i landsbyen Stenderup ved Horsens.

 

undefined

 

Live test i virkeligheden

Her fik 20 familier deres boliger udstyret med det nyeste udstyr inden for energi og kommunikationsteknologi, såsom varmepumpe, solvarmeanlæg, elbil, solceller og meget mere. Ved hjælp af en intelligent IT-platform afprøvede familierne teknologiernes indbyrdes samspil såvel som deres sammenhæng med hele energisystemet. I løbet af projektet lykkedes det at flytte familiernes energiforbrug i den positive retning, bl.a. ved mærkbart at reducere deres CO2-forbrug.

 

undefined

 

Inseros rolle

Forud for projektet spillede vi en stor rolle i ansøgningsprocessen, som sikrede, at projektet blev en realitet – et arbejde der bl.a. bestod i at identificere og koordinere det rette konsortium samt udforme ansøgningen. Efterfølgende var vi arbejdspakkeleder for de tests, der fandt sted i Stenderup og Madrid, hvilket indebar ansvar for afrapportering, koordinering, brugerinddragelse og formidling. Da projektet var startet op, udviklede vi det IT-system, der balancerede energiproduktion- og forbrug hos de private familier.

 

Selvom FINESCE-projektet nu formelt er slut, lever løsningerne, teknologierne og de fundne resultater videre, og Insero har siden skabt nye produkter og samarbejder på baggrund af den udviklede IT-platform. Med afsæt i blandt andet det danske testsite Insero Live Lab blev Insero efterfølgende valgt som partner i EcoGrid 2.0 projektet – en af Danmarks største Smart Grid satsninger.

Der er fantastiske muligheder for at skabe innovative, nye services ved at inddrage IT og kommunikationsteknologi som svar på udfordringen med at udvikle smarte energisystemer. Vi har i FINESCE-projektet testet styringen af energiproduktion og -forbrug med succes, og projektets partnere er i høj grad blevet klædt på til at imødegå fremtidens smarte energisystem på en intelligent og effektiv måde

Dr. Fiona Williams, Research Director i Ericsson

Fakta om projektet

  • Budget: DKK 143 millioner finansieret af EU under FP7-programmet
  • Projektperiode: 2013-2015
  • Partnere: Ericsson GmbH, Acciona Infraestructuras S.A., Alcatel-Lucent Deutschland AG, Alstom Grid UK Limited, ASM Terni S.p.A., B.A.U.M. Consult GmbH, Develco Products, Devolo AG, DunavNET, EC Network, Electricity Supply Board, Engineering Ingegneria Informatica SPA, E.ON Sverige AB, Grenoble Institute of Technology, Honeywell SPOL S.R.O., Insero, Intune Networks Ltd, ISMB - Instituto Superiore Mario Boella, laSalle Research & Development, QSC AG, RWTH Aachen University, SEnerCon GmbH, SOPTIM AG, Synelixis Lyseis Pliroforikis Automatismou & Tilepkoinonion Monoprosopie EPE, Telekomunikacja Polska S.A., TW-TeamWare S.r.l., Waterford Institute of Technology, XLAB d.o.o., Yucca Studios
Christina Ernst Jørgensen

Christina Ernst Jørgensen

Projektkonsulent, Business & Project Development

Insero

 

chjo@insero.com

+45 41 77 01 54

Download Vcard