Tal data så din modtager forstår det

Tal data så din modtager forstår det

Ved at præsentere data på en måde, så det giver mening for modtageren, kan virksomheder skabe større værdi og mere udvikling, lyder det fra ekspert i brugeroplevelser.

 

Der bliver snakket rigtig meget om data og særligt Big Data, der dækker over indsamling, opbevaring, analyse, processering og fortolkning af enorme mængder af data.
Og netop data er grundstammen for mange energivirksomheder. Data bliver både brugt til at vise forbruget i kWh over en bestemt periode, mængden af CO2 sparet eller en helt tredje parameter tilknyttet et bestemt produkt eller service, mens det samtidig kan fortælle, hvordan selve virksomheden klarer sig i forhold til omsætning og vækst.

 

Men hvad nytter det som virksomhed at læne sig op ad data, hvis det ikke giver mening for modtageren?

 

”Nej, du kan ikke bare sætte data i en graf”

Når der skal tolkes store mængder data, kan det være fristende at smide det hele ind i grafer, men er du nu sikker på, at din modtager forstår det? Og finder det interessant nok til at følge med i de næste 50 siders slides med oversigt over kWh-forbrug.

 

Målet med at benytte data til at udvikle og vækste virksomheden må være, at data bliver til meningsgivende information. Sat på spidsen kan man sige, at dataindsamling er nemt, men at fortolke, forstå og formidle data er svært. Og her er det altså ikke nok at vise data i en graf. Visualisering og fortolkning af data er mere end det.

 

Når det drejer sig om at præsentere data, så det giver mening for modtageren, skal du først og fremmest have god indsigt i, hvilket behov og hvilke udfordringer de har. Når du har den indsigt, gælder det om at prioritere din data, så den bliver relevant for den situation, modtageren står i. På den måde kan de nemmere skabe mening ud af grafen,” forklarer Anders Lindberg, som er User Experience specialist hos Insero, og fortsætter:

 

Ved at prioritere data ud fra din modtager bliver det på den måde også nemmere at afgrænse dig selv. Jo mere simpelt, desto bedre er nøglen til at visualisere data og skabe meningsgivende information.”

 

Meningsgivende information kan ændre adfærd

Rå data er derfor ikke lig brugbar information. Det bliver først til meningsgivende information, modtageren kan handle på, når du kobler data relevant og nødvendig indsigt i modtagerens situation. Når data giver mening for modtagerne, så har virksomheder mulighed for at påvirke dem. Et eksempel kan være følgende:

 

Et hus har fået installeret en varmepumpe af virksomhed A og kan følge med i forbruget på en digital platform, der overskueligt viser, hvor meget strøm varmepumpen bruger. På platformen kan forbrugeren se, at hvis der bliver skruet ned for varmen på tidspunkter i løbet af måneden, og husets elforbrug på den måde bliver flyttet, så er der penge at spare på elregningen. 
Det er en funktion, som forbrugeren godt kan lide, fordi de får dybere indblik i deres energiforbrug. Det får de typisk ikke hos andre forsyningsvirksomheder.

 

Eksempel på visualisering af data

 

Men er det så vigtigt at bruge data til at påvirke modtageren? 

Med de enorme mængder data mange virksomheder indsamler dagligt, har vi en gylden mulighed for at kende modtageren og personalisere budskaberne til dem på en måde, som i sidste ende kan skabe værdi og mere salg for virksomheden,” forklarer Anders Lindberg

 

Det er umuligt at få folk til at ændre adfærd, som eksempelvis at købe mere eller være mere effektiv i produktionen, alene på baggrund af data. Realiteten er dog bare, at du kun kan få folk til at ændre deres adfærd, hvis den information, de får og skal ændre sig på baggrund af, giver mening for dem.

Meningsgivende information sker, når det passer ind i modtagerens kontekst og hverdag og er nemt for dem at reagere på. Derfor handler det om at forstå, hvad folk prøver at opnå og levere information i den kontekst.

 

Vil dine kunder gerne vide, hvad det koster at få solceller, og hvor meget de kan spare ved at investere i dem? Så skal svarene præsenteres på hver sin måde, da det er to forskellige spørgsmål.

 

Ved at præsentere et stykke information ad gangen på en simpel måde, er der større sandsynlighed for, at modtageren forstår det, du forsøger at forklare og på den måde kan se værdien i det,” lyder det fra Anders Lindberg, som understreger:

 

I bund og grund gælder det om at vide, hvad dine kunder gerne vil have, og hvad deres udfordringer er. Det finder du ud af ved at snakke med dem om deres behov eller observere dem i situationen, hvor behovet opstår.”

Anders Lindberg

Anders Lindberg

UX Lead

Insero

 

anli@insero.com

+45 41 77 24 81

Download Vcard