Brugertest viser tilfredshed med fleksibelt energiforbrug
Brugertest viser tilfredshed med fleksibelt energiforbrug

I løbet af foråret gennemførte projektet 'Håndtering af demand-reponse kapaciteten fra erhvervsbygninger' en test med energifleksibilitet i kontorbygningen Green Tech House i Vejle. Målet med testen var at undersøge, hvorvidt energifleksibiliteten påvirkede medarbejdernes oplevelse og tilfredshed med indeklimaet på deres arbejdsplads, og resultaterne var positive.

 

Testen forløb over fire uger, og fleksibilitetsydelsen indebar, at ventilationen i bygningen blev slukket i en time i løbet af arbejdsdagen. 12 medarbejdere i Green Tech House deltog i eksperimentet, hvor de dagligt udfyldte spørgeskemaer til evaluering af indeklimaet i bygningen. Spørgsmålene var de samme hver gang, og gennem dem evaluerede deltagerne deres personlige energiniveau og effektivitet, deres tilfredshed med luftkvaliteten og bemærkninger om forandringer i indeklimaet. Under testen var deltagerne inddelt i to grupper af seks personer, som forskudt af hinanden modtog en mail med varsling om, at ventilationen ville blive slukket i et bestemt tidsrum den pågældende dag. Det skulle påvise eventuelle forskelle i deltagernes svar, afhængigt af om de blev gjort opmærksom på fleksibilitetsydelsen eller ej. Ventilation blev dog kun slukket i de sidste to testuger, og varslingsmail i de to første testuger var således falske varslinger, der skulle undersøge, om deltagernes vurdering var baseret på reelt oplevede forandringer - eller snarere er et udtryk for en øget opmærksomhed. Under testen viste deltagerne stor opbakning med imponerende 126 besvarelser af 144 mulige.

Højt energiniveau og effektivitet på trods af fleksibilitetsydelser

Deltagerne i testen viste sig at have et generelt højt energiniveau, uafhængigt af om der blev leveret fleksibilitetsydelser eller ej. Deltagerne blev samtidig bedt om at vurdere, i hvilken grad de effektivt løser de arbejdsopgaver, som de er stillet over for, og også her var besvarelserne positive, i det fleksibilitetsydelserne ikke resulterede i lavere effektivitet. Billedet var generelt set det samme i uger med og uden varsling, om end varslingen syntes at gøre deltagerne opmærksomme på potentielle forandringer, snarere end at skabe en oplevelse af forandring.

undefined

Varsling skabte opmærksomhed omkring forandringer i luftkvaliteten
Af besvarelserne under testen fremgik det også, at varslingsmails gjorde deltagerne er mere skeptiske omkring indeklimaet. Det kom blandt andet til udtryk ved, at deltagerne evaluerede deres energi og effektivitet en lille smule lavere, uanset om varslingen var falsk eller sand. Når deltagerne fik information om, at ventilationen ville blive slukket, syntes det således at have indflydelse på, om de bemærkede ændringer i luftkvaliteten.

Testen viste samtidig, at oplevede forandringer i luftkvaliteten oftest ansås som forværringer snarere end forbedringer, og at varslingerne syntes at have en effekt på sammenhængen mellem oplevede forandringer og utilfredshed med luftkvaliteten. I ugerne, hvor der ikke blev varslet forud for slukning af ventilationen, var deltagerne således mere tilfredse med de oplevede ændringer i luftkvaliteten.

Testen afslørede endvidere, at flere deltagere bemærkede forandringer i indeklimaet på dage med fleksibilitetsydelse end på dage uden fleksibilitetsydelse. Også her hang mængden af deltagere, der bemærkede forandringer i indeklimaet, sammen med om de ligeledes havde modtaget varsling. Det fremgik bl.a., at en væsentlig andel på 43 % bemærkede forandringer, når de blev varslet om at ventilationen ville blive slukket - forandringer de ikke bemærkede, når de ikke blev varslet. Dette indikerer først og fremmest, at varslingen har en effekt, men det kan også konkluderes, at graden af bemærket forandring styrkes, når varslingen er sand og ventilationen dermed har været slukket.

 

Samspil mellem brugeroplevelser og kvantitative målinger
Under testen, hvor deltagerne har udfyldt spørgeskemaer, er der samtidig lavet kvantitative målinger af indeklimaet i huset, og netop samspillet mellem de to tilgange har givet værdifulde informationer. 

  • Med fleksibilitetsydelser

    Med fleksibilitetsydelser

  • Uden fleksibilitetsydelser

    Uden fleksibilitetsydelser

De to grafer ovenfor viser således CO2-niveauerne i bygningen hhv. med og uden fleksibilitetsydelser (den lodrette akse viser CO2 målt i ppm og den vandrette akse viser tid. Hver linje er en måling for et rum, og farverne indikerer rumtyper - de tykke linjer er gennemsnittet for hver af de tre rumkatagorier). Her fremgår det,  at CO2-niveauerne på dage uden fleksibilitetsydelser holder sig under 1000 ppm, hvilket er grænsen som arbejdsmiljøreglerne arbejder med. Med fleksibilitetsydelser er der i ovenstående eksempel seks rum, der går over denne linje. Dette er rum, som har en høj koncentration af mennesker, men som det fremgår af spørgeskemaerne, har CO2-værdierne ikke ført til nævneværdige gener. Hovedparten af rummene holder sig da også under de 1000 ppm selv med fleksibilitetsydelser.

 

"De kvalitative resultater, hvor deltagerene oplever et godt indeklima, stemmer godt overens med de kvantitative målinger af indeklimaet. Det er dog meget interessant, hvordan det oplevede indeklima afhænger af, om deltagerne er blevet varslet på forhånd - det har vi jo ikke haft mulighed for at se ud fra de kvantitative målinger," lyder det fra Mikkel Baun Kjærgaard, Lektor ved Syddansk Universitet, som har sammenholdt måledata med spørgeskemaerne.

 

Hos Green Tech Center er man begejstrede over, at beboerne ikke oplevede nævneværdige problemer i forbindelser med testen - det betyder nemlig, at kontorhuse godt kan være med i fleksibilitetspuljen fremadrettet. 

De kvalitative resultater, hvor deltagerene oplever et godt indeklima, stemmer godt overens med de kvantitative målinger af indeklimaet. Det er dog meget interessant, hvordan det oplevede indeklima afhænger af, om deltagerne er blevet varslet på forhånd - det har vi jo ikke haft mulighed for at se ud fra de kvantitative målinger.

Mikkel Baun Kjærgaard, Lektor ved Syddansk Universitet