Energistyrelsen: Varme på abonnement
Energistyrelsen: Varme på abonnement

Udfordring
Energistyrelsen arbejder for at reducere CO2-udledningen og gøre Danmark uafhængige af fossile brændsler. Den ambition kræver fremsynede løsninger, som formår at kombinere komfort, økonomi og bæredygtighed.

 

Markedet for opvarmning i Danmark har historisk set været domineret af en teknologiforskrækkelse og en forestilling om, at man skal være ingeniør for at købe en varmepumpe. Sammenlignet med andre opvarmningskilder, er varmepumper samtidig fortsat en omkostningsrig løsning. Derfor havde Energistyrelsen behov for en ny forretningsmodel, der kan udbrede varmepumper og gøre dem til et holdbart alternativ til fossile opvarmningsformer.

 

undefined

 

Løsning
For at bryde disse barriere ned definerede, demonstrerede og udviklede vi en ny forretningsmodel for Energistyrelsen, hvor et varmeselskab sælger varmen fra varmepumpen. Det betyder, at forbrugeren undgår den store startinvestering og samtidig også slipper for besværet med at drifte en varmepumpe.

 

Med udgangspunkt i en dyb faglig viden inden for energi og varmepumper sammensatte vi et konsortium af danske virksomheder og forsyningsselskaber, herunder bl.a. Brædstrup Fjernvarme, Niras og EA Energianalyse, som gennem en række rapporter udviklede og definerede den nye forretningsmodel, der sikrer boligejere nem, billig og energieffektiv varme baseret på vedvarende energi.

 

Forretningsmodellens holdbarhed blev efterfølgende demonstreret i praksis, hvor bl.a. 19 husejere og en skole købte varme fra varmepumper.

 

undefined

 

Resultat

Energistyrelsen fik en komplet drejebog for udrulningen og kommercialiseringen af forretningsmodellen, som energiselskaber i Danmark nu bruger til at tilbyde 'Varme på Abonnement' til virksomheder, kommuner og private. 

 

Sidenhen har Energistyrelsen investeret 25. mio. kr. i kommercialiseringen og udbredelsen af forretningsmodellen, som gør det muligt at udfase oliefyr og erstatte dem med varmepumper på strøm. Det betyder, at bygningsejere i hele Danmark i dag har muligheden for at få varmen leveret på abonnement fra varmepumper. Blandt andet gennem det Insero-ejede selskab Best Green.

Det er den langsigtede målsætning, at den danske energiforsyning skal baseres på vedvarende energi [...] Men vi ved også, at det for mange er vanskeligt at finde ud af, hvad der er den rigtige løsning til deres hus, og at mange er usikre på økonomien og driften af en varmepumpe. Det er derfor vigtigt med initiativer som disse, der kan gøre det enklere og mere trygt for den enkelte husejer at skrotte det gamle oliefyr til fordel for en moderne opvarmningsform

Henrik Andersen. kontorchef i Energistyrelsen
Mads Lyngby Petersen

Mads Lyngby Petersen

Seniorkonsulent, Environmental Economics

Insero

 

malp@insero.com

+45 41 77 01 59

Download Vcard