IMG_8523.jpg

"Summer Science Camp er for dig, der er nysgerrig på verden og gerne vil udforske den sammen med andre unge"
- Sine Martinussen, konsulent

SUMMER SCIENCE CAMP

Summer Science Camp 1.-4. august 2017

Summer Science Camp er en sommerskole for dig, der går rundt med en lille opfinder i maven, og som skal i 8. klasse til 10. klasse efter sommerferien.

 

Sjove eksperimenter og nye venner

Hvis du er én af de nysgerrige og kreative pilfingre, som synes, at naturvidenskab og teknik er sjovt, så er Summer Science Camp noget for dig. Her får du praktisk erfaring med at konstruere og programmere nogle af de nyeste teknologier, såsom droner, robotter og mikrochips, udforske dyre- og planteliv i naturen, gå på opdagelse i laboratoriet, undersøge og udvikle nye måder at fjerne plastik i verdenshavene eller dokumentere det hele som ung-journalist. Alt sammen aktiviteter, hvor du har mulighed for at udfordre din kreativitet og fantasi i processen. 

 

Du kommer på opdagelse i naturvidenskabens verden, laver spændende forsøg, udvikler nye løsninger og får nye venner, der har samme interesser som dig.

 

Underviserne på Summer Science Camp er en blanding af erfarne naturfagslærere og unge ildsjæle med talent og passion for teknik og naturvidenskab.

Introduktion til Workshops

På Summer Science Camp 2017 kan du selv sammensætte dit program ud fra nedenstående workshops. Du kan læse mere om de enkelte workshops ved at klikke på knappen "Mere information om vores workshops".

 

A-F varer 1½ dag, og du kan frit vælge to af disse. F kan du vælge i begge runder. G er en fordybelsesworkshop, der varer i tre dage.

 

I 1. runde (hele tirsdag og onsdag kl. 8-12) tilbydes A, B, C, D, F og G

I 2. runde (fra onsdag kl. 13-17 og hele fredag) tilbydes A, B, E, F og G

 

A. OUTDOOR BIOLOGY: Kom med ud i naturen og undersøg plante- og dyreliv i lokalområdet. 

 

B. LEGO MINDSTORMS OG FLYBRIX: Vær med til at konstruere og programmere de mest fantastiske robotter og droner.

 

C. LAB MYSTERY: Undersøg bakterier, DNA fingeraftryk og hårprøver - og afprøv kemiske reaktioner med enzymer.

 

D. ARDUINO: Få din egen mikrochip, som du skal programmere til at styre små lamper ved inputs som lys og varme.

 

E. UNITY: Lav dine egne PC-spil med Unity og prøv VIVE (VR), som du kan lave spil og scener til.

 

F. UNGJOURNALIST: Dokumentér campen fra unges synsvinkel, f.eks. via blogs, artikler, fotos og film.

 

G. PLASTIC FANTASTIC:  Vær med til at løse udfordringen med plastikforurening i verdenshavene.

HAR DU LYST TIL AT VÆRE MED?

Summer Science Camp 2017 finder sted på Bråskovgård Efterskole ved Horsens d. 1.-4. aug. 

Summer Science Camp 2017 arrangeres af Insero i samarbejde med Horsens, Hedensted og Vejle Ungdomsskole og koster kun 800 kr. for unge fra de tre kommuner. Unge fra andre kommuner er også velkomne til at deltage, og her er prisen 1.200 kr.

Der er plads til 60 deltagere på Summer Science Camp 2017, og deltagerne får plads efter først til mølle-pricippet, så tilmeld dig inden det er for sent!

Tilmelding kan ske fra 10. marts til 10. juni via https://insero.nemtilmeld.dk/4/

Har du spørgsmål?
Følg Summer Science Camp 2017 på Facebook eller kontakt Sine B. Martinussen på sima@insero.com

Jeg har vendt tilbage år efter år, fordi der altid er noget nyt og spændene på programmet. Alle går virkelig op i det, og lærerne er rigtig inspirerende

Rasmus Eriksen, 15 år og deltager på Summer Science Camp 2016

Billeder fra tidligere Summer Science Camps

Sine Bjerre Martinussen

Konsulent, Education

Insero

 

sima@insero.com

+45 41 77 24 71

Download Vcard

%

Summer Science Camps

afholdt siden 2012

!%

Kommuner

har sendt børn afsted

")%

Børn har deltaget

på campen