photoshoots_hero.jpg

Nå ud til dine kunder med Google Street View

undefined

Udvid din tilstedeværelse på hele Google med en 360º virtuel rundtur i din virksomhed. Rundturen vises i førsteklasses kvalitet baseret på Street View-teknologi, og det er nemt, hurtigt og billigt. Som certificeret Google fotograf tager vi Street View oplevelsen med indenfor og gør det muligt for dine kunder at udforske stemningen og interiøret i virksomheden - og du får mulighed for at adskille dig fra konkurrenterne.

 

Hvorfor Google Street View?

 

Google er uden sammenligning verdens mest brugte søgemaskine, og det er sandsynligvis det første sted, potentielle kunder leder, når de har brug for en virksomhed i lokalområdet, eller når de skal finde en restaurant til deres næste rejse. Med Google Street View har du muligheden for at vise, hvorfor det netop er DIN virksomhed, de skal besøge. Billeder siger jo som bekendt mere end tusind ord, og forestil dig hvor dejligt det ville være, hvis du ledte efter en restaurant og - før du traf dit valg - kunne træde inden for i restauranten og fornemme atmosfæren og måske endda finde dit yndlingsbord i et hyggeligt hjørne. 

Smukke billeder på alle enheder

360-graders billederne skydes i den højest mulige kvalitet ved hjælp af specialudstyr og HDR-teknologi. På den måde sikrer vi, at din virksomhed fremstår professionelt på Google, uanset om besøgende tager rundturen fra en computer, smartphone eller tablet. Som en yderligere bonus bliver søgeresultaterne på din virksomhed i Google også bedre, da besøgende kommer til at se en infoboks, der byder inden for i virksomheden - og Street View vil også være synlig i Google Maps and Google+. 

Når den virtuelle rundtur er offentliggjort på Google, er det også muligt at integrere den på din virksomheds hjemmeside. 

Priser

Vi tilbyder priser helt ned til 1.500 kr for små virksomheder, og typisk ligger priserne mellem 2.500-5.500 kr. I sidste ende afhænger prisen af virksomhedens størrelse, og hvor meget tid vi skal bruge på opgaven. Ring eller skriv til os, og så er vi sikre på, at vi kan finde frem til en pris der matcher både din virksomhed og dine behov.

Prisen er et engangsbeløb, der dækker selve optagelserne - inklusive almindelige stemningsbilleder fra virksomheden - og offentliggørelse af billeder ved hjælp af Googles software. Efter optagelserne ejer virksomheden alle. Selve optagelserne tager ikke særlig lang tid - typisk ikke mere end en time - så kunderne kommer ikke til at blive forstyrret. Optagelserne kan til en vis grad også finde sted uden for åbningstid. 

Ronnie Ranch Hedegaard

Seniorrådgiver, Kommunikation

Insero

 

rohe@insero.com

+45 41 77 01 46

Download Vcard

Er Street View noget for dig?

Kontakt vores certificerede Google fotograf for et uforpligtende tilbud