primary_light.png

Teknologi skal forstås baglæns

Når vi sætter store teknologiske gennembrud under lup, bliver det klart, at vi ikke kan forudsige, hvordan en radikal opfindelse ender med at blive brugt. Dette var et af budskaberne i det inspirationsoplæg, som var med til at skyde Insero Horsens årlige lærerkonference i gang.

 

Lærerkonferencen med titlen Naturfagene ud af boksen løb af stablen for fjerde gang i Vitus Bering Innovation Park i Horsens d. 4 og 5. september, og temaerne var bl.a. innovation, teknologiudvikling og IT-didaktik. 120 deltagere havde meldt sig, hvoraf de fleste var undervisere i naturfag, IT og innovation, men der var også repræsentanter fra forskellige virksomheder og organisationer.

 

Insero Horsens som er en fond, står bag konferencen, hvis idé er, at undervisere og andre med interesse for uddannelse tilegner sig ny viden gennem inspirationsoplæg, ligesom de får konkrete værktøjer med hjem og møder kolleger på tværs af skoler, niveauer og fag.

 

Anne Mette Bundgaard fra Dansk Retursystem var en af de deltagere, som ikke selv underviste, men hun så meget frem til inspirationsoplægget:

 

"Det bliver spændende at få et indblik i, hvad vej udviklingen går. Jeg arbejder i Dansk Retursystem, så vi laver undervisningskampagner, og jeg er her for at få inspiration til det - og her er det meget relevant. Vi skal jo tage højde for, hvad vej den teknologiske udvikling går, når vi laver vores undervisningsforløb eller projekter", siger hun.

 

Teknologiens stadier under lup
Og teknologiudvikling var i højeste grad på dagsordenen, da Preben Mejer og Keld Nielsen under overskriften Fortidens sære visioner er fremtidens teknologi tog deltagerne med på en rejse gennem nogle af fortidens store teknologiske gennembrud, såsom computeren, mobiltelefonen og internettet, i et forsøg på at identificere udviklingsmønstre.

 

Preben Mejer er medstifter af Innovation Lab og Alexandra Instituttet, ligesom han blandt meget andet har startet Danmarks første og største PC leverandør. I dag arbejder han bl.a. som sparringspartner og konsulent i forbindelse med skolers og virksomheders digitale muligheder og udfordringer. Keld Nielsen er lektor ved Center for Videnskabsstudier og Center for Scienceuddannelse ved Aarhus Universitet, og han har ligeledes været med til at indføre teknologihistorie som fag i Danmark. Desuden er han medforfatter til den udbredte lærerbog Skruen uden ende. Den vestlige teknologis historie.

 

Med udgangspunkt i personlige erfaringer kom oplægsholderne på levende vis gennem forskellige teknologiske stadier i bl.a. computerens og internettets historie, hvor de først præsenterede den forbrugsorienterede teknologi på et givent tidspunkt for derefter at se på den udvikling og de opfindelser, der lå til grund for teknologien.

 

Udviklingens uforudsigelighed
Her fremgik det, at såvel den personlige computer som internettet oprindeligt blev udviklet med det formål at løse militære opgaver, og først mange år senere antog disse koncepter en form, der henvendte sig til private brugere bl.a. med hjælp fra unge computerentusiaster som Bill Gates og Steve Jobs. Den oprindelige teknologi var dog på ingen måde tiltænkt en kommerciel brugergruppe, og således konkluderer Preben Mejer og Keld Nielsen, at det ikke er til at forudsige, hvad en teknologi ender med at blive brugt til. Dette understreges ved, at tanken med fjernsynet oprindelig var, at man skulle sidde i et teater og se f.eks. opera eller hestevæddeløb på en skærm - stuebrug var slet ikke i tankerne.

 

Selvom radikale opfindelser har stor uforudsigelighed, følger mange af dem dog et udviklings-mønster, hvor der efter en indledende periode med mange eksperimenter opstår en stabil bane, som så på et eller andet tidspunkt vil opløses. Som eksempel nævner Keld Nielsen flyets historie, hvor der, efter brødrene Wrights første flyvning i 1903 var utallige bud på, hvordan en flymaskine skulle se. Men med introduktionen af Douglas DC3 flyet i 1935 kan man tale om, at et format blev defineret, som siden er blevet forstørret og optimeret helt op til nutidens Airbus modeller.

 

På baggrund milepælene i den teknologiske historie konkluderer Preben Mejer og Keld Nielsen, at militær udvikling spiller en stor rolle indenfor teknologiske landvindinger, som senere kommercialiseres. Ligeledes viser tendensen, at teknologi ofte optræder i systemer, at en ny teknologi først slår igennem, når den finder en brugergruppe, samt at teknologi med succes på et tidspunkt finder en fast form en bane som det sås i eksemplet med flyets udvikling. Endelig konstateres det måske til stor ærgrelse for lærerkonferencens målgruppe at det ikke er naturvidenskaben, der sætter dagsordenen i den teknologiske udvikling, men naturvidenskaben er dog i høj grad med til at skabe tiltag, som teknologien kan gøre brug af.

 

Fornyet inspiration
Ved at identificere mønstre i teknologiens udvikling tjente oplægget i høj grad som inspiration for tilhørerne til at anlægge nye perspektiver på emner i deres egen undervisning, ligesom det gav stof til nye debatter og gisninger om, i hvilken retning teknologien vil bevæge sig i fremtiden, hvor vi afventer den fjerde IT bølge. Preben Mejer introducerede således flere bud på fremtidige koncepter, såsom intelligente plastre, der kan måle og sende data, ligesom han pegede på at nyere enheder som f.eks. iPaden vil være med til at guide den teknologiske udvikling fremover. Og at dømme ud fra reaktionerne var oplægget et godt afsæt for videre tænkning:

 

"Jeg synes det var et vildt inspirerende oplæg, fordi vi kom hele banen rundt, og fordi det passer rigtig godt ind i det, vi underviser i på HH begreberne og den slags ting. Så det var rigtig spændende, og jeg lærte meget. En af de ting jeg nyder ved sådan en konference er at sidde og få noget inspiration og høre nogle mennesker, som har forsket i det og som ved en masse om det", sagde Pia Petersen fra Learnmark HHX i Horsens.

 

Efter oplægget var deltagerne ude i workshops, hvor de erhvervede sig konkret erfaring, som forhåbentlig kan vise sig nyttig i fremtidig undervisning.
Når Insero Horsens investerer i at afholde en inspirationskonference målrettet naturfagslærere, så hænger det sammen med ønsket om at sætte naturfagene på dagsordenen - ikke mindst hos eleverne. Desuden arbejder Insero Horsens løbende med at udvikle samarbejdet mellem uddannelse og erhverv, og inspirationskonferencen er et led i dette indsatsområde.