secundary_green.png

Storyspot i Horsens-Hedensted

Rundt om i Horsens og Hedensted Kommune kan man fra nu begynde at finde en række QR-koder, når man bevæger sig rundt i byrummet og i naturen. Insero Horsens har investeret i projektet.

 

Man holder sin Smartphone op foran en såkaldt QR-kode og fortællinger, fotos og video om det sted man står strømmer ud af telefonen. Det er princippet i det projekt som en lang række lokale aktører i fællesskab går i luften med på tirsdag.
Det er Industrimuseet, Glud Museum, Horsens Museum, Horsens Kunstmuseum, Naturforvaltningen i Horsens og i Hedensted Horsens Kommunes Biblioteker og Hedensted Bibliotekerne, VisitHorsens og VisitJuelsminde, iKRAFT og VIA University College der står bag projektet.

 

Tirsdag d. 29. maj 2012 blev projektet officielt skudt i gang ved en demonstration på VIA University College, hvor projektleder Dorte Hesdorf demonstrerede hvordan den mobile formidling fungerer. Fra nu kan man dermed finde QR-koder i Caroline Amalielund parken, ved Forum Horsens, Ved Glud museum og lystbådehavnen i Juelsminde og i løbet af de førstkommende måneder aktiveres de mange stregkoder som er under opsætning i Søndergade i Horsens.
I løbet af de kommende 3 år opsættes Storyspot stregkoder i byerne og i naturen hvor folk færdes i forvejen - i takt med at de mange partnere for produceret det tilhørende indhold - i en dansk og en engelsk version samt en barn og voksen version.

 

Insero Horsens har støttet projektet med 630.000 kr. og bestyrelsesformand Ulrik Kragh sagde da om bevillingen.Både borgere, turister, studerende og virksomheder får nu alle nem, hurtig og sjov adgang til viden og oplevelser i området. Projektet er nyskabende og det er en spændende måde de nye teknologier udnyttes på. Vi er stolte af at kunne bidrage til projektet og ser frem til at det kommer i brug - og i høj grad føre området ind i den teknologiske oplevelsestidsalder.
Kulturstyrelsen har siden bakket Storyspot op med 400.000 som går til digitale indholdsproduktion.