ssc-hero.jpg

Stadig pladser tilbage til Summer Science Camp 2015

Tilmeldingerne til årets sommerferietilbud for de 12-16 årige naturfagsinteresserede strømmer ind. Her skal de unge blandt andet prøve kræfter med robotter, raketter, 3D printere og meget mere.

 

Summer Science Camp er en sommerskole for børn og unge med en opfinder i maven, og henvender sig til alle som synes naturvidenskab og teknik er sjovt og spændende. Omkring 50 børn og unge har allerede meldt sig til.

 

Campen foregår på Bråskovgård Efterskole og afholdes i starten af august. Her skal de unge prøve kræfter med at bygge og programmere robotter, de skal på opfinderværksted og lege med bevægelse til lands, til vands og i luften. De skal teste sjove naturvidenskabelige fænomener og meget mere. Alt sammen krydret med fysisk aktivitet og sociale arrangementer.

 

De unge tilbringer de 4 døgn som campen varer på Bråskovgård Efterskole, hvor dygtige og engagerede undervisere fra hele landet er klar til at tage imod dem.

 

Få pladser tilbage
Summer Science Camp finder sted fra d. 2.-6. august - de sidste kan stadig nå at tilmelde sig, ved at kontakte ungdomsskolerne i enten Horsens, Vejle eller Hedensted.