BG_hero.jpg

Skanderborg landsby nomineret til europæisk varmepumpe pris

Landsbyen Hylke ved Skanderborg er sammen med det Insero-ejede varmeserviceselskab, Best Green A/S, blevet nomineret som Ӂrets varmepumpe by" Рen pris der anerkender de bedste varmepumpe projekter i Europa.

 

Hylke er landsbyen, som i løbet af et år har udfaset olieforbruget med omkring 30%. Det er resultatet efter udskiftning af en række oliefyr i byen med en ny og bæredygtig varmeløsning fra Best Green.

 

”I Skanderborg arbejder vi for at sikre, at de lokale landsbysamfund bliver ved med at være attraktive og det glæder mig at Europa har fået øje på Hylke, som er et rigtig godt eksempel på at grøn omstilling og en nem varmeløsning kan gå hånd i hånd”, siger Jørgen Gaarde, borgmester i Skanderborg Kommune.

 

I forbindelse med udbygningen på landsbyskolen i Hylke, valgte Skanderborg Kommune at skifte skolens oliefyr ud med en vedligeholdelsesfri og bæredygtig varmeløsning. Efterfølgende har en række husstande i landsbyen koblet sig på den nye varmeløsning – det har ført til en samlet udfasning af olieforbruget i Hylke på omkring 30%. Indtil nu har Hylke opnået en besparelse på over 140.000 kr. på varmeregningen samt en reduktion på omkring 100 tons CO2 sammenlignet med tidligere års forbrug.

 

”Vi er stolte af, at den europæiske varmepumpe association nu anerkender vores indsats i Hylke, hvor Skanderborg Kommune er et godt eksempel på, hvordan kommuner, med den rette borgerinvolvering, kan sætte gang i den grønne omstilling”, fortæller direktør i Best Green, Simon Bak Kristensen.   

 

Prisen som ”Årets varmepumpe by” uddeles af den europæiske varmepumpe association (European Heat Pump Association) på en årlig konference, som afholdes i Paris i næste uge. Der pågår netop nu en online afstemning, som er med til at afgøre vinderen af prisen. De øvrige nominerede er Gilze i Holland og Seine-Saint Denis i Frankrig. Danmark er tidligere blevet anerkendt som prisvinder med Bornholm i 2011 og Viborg i 2014.

 

Alle kan deltage i afstemningen ved at følge linket her. Afstemningen afsluttes den 17 maj.      

 

Læs mere om muligheden for energivenlig opvarmning på http://bestgreen.dk/