primary_light.png

R&D Specialist i Insero vinder International Award

I midten af august præsenterede Inseros R&D Specialist, Carolina Carmo, en empirisk dataanalyse, der demonstrerer, hvordan varmepumper fungerer under virkelige forhold til den internationale kongres ”The International Congress of Refrigeration” i Japan. Her vandt hun prisen, ”The Excellent Poster Presentation Award”, for sine resultater på baggrund af et projekt i samarbejde med Insero og Innovationsfonden.

 

R&D specialist i Insero, Carolina Carmo, vandt i august en pris på den internationale kongres i Japan, der afholdes hvert fjerde år med fokus på bæredygtig udvikling. Her bliver interessenter fra hele verden udtaget til at promovere viden inden for innovative teknologier, der bidrager til at løse miljømæssige udfordringer. I år kvalificerede Carolina Carmo sig til at præsentere en empirisk dataanalyse, som hun i samarbejde med Insero og Innovationsfonden har udarbejdet på sit PhD studie i Aalborg.

 

Den empiriske analyse er en del af projektet, ”Styr din varmepumpe”, sponsoreret af ForskEl, som siden 2010 har testet 300 varmepumper i private husstande i Danmark med et positivt resultat. Projektet illustrerer, hvordan varmepumpen fungerer i praksis, da tidligere analyser har haft en teoretisk tilgang. Analysen viser, at faktorer i boligen som fx radiatorer og gulvvarme har indflydelse på, hvordan varmepumpen leverer i virkeligheden. Det betyder, at temperaturen og varmepumpens virkningsgrad varierer fra installation til installation, og det har vi illustreret”, fortæller Carolina Carmo, PhD studerende og R&D specialist i Insero, som blandt 102 andre videnskabelige undersøgelser vandt prisen for sin empiriske analyse.

 

Viden om varmepumper blev anerkendt

Projektets resultater blev anerkendt for at generere viden om intelligent styring af varmepumper i den virkelige verden, som længe har været efterspurgt i energisektoren. Varmepumpen er en anerkendt varmeenergi, der indskriver sig i udrulningen af Smart Grid i Danmark, og netop varmepumper var et af emnerne på kongressen i Japan. Sammen med Insero, der udvikler grønne varmepumpeløsninger, har Carolina Carmo formået at belyse væsentlige fordele og begrænsninger ved pumpen som en grøn varmeløsning, der ikke anvender fossile brændsler. Prisen blev tildelt Carolina Carmo og hendes tre vejledere.