primary_light.png

Pitchtræning forbereder finalister til DM i entreprenørskab

I forbindelse med Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab den 27. maj, mødes konkurrencens 12 finalister i Vitus Bering Innovation Park for at blive klædt på til at pitche deres ideer og kæmpe om at gå videre til Europamesterskabet.

 

Til Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab, som afholdes af Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise, dyster studerende på de korte og mellemlange videregående uddannelser om at vinde førstepladsen og gå videre til Europamesterskabet, som afholdes den 4. – 7. juli 2015. For at styrke de 12 finalisters chance i konkurrencen samles aktører fra Vitus Bering Innovation Park for at træne de studerende i pitch og lukkede interviews.

 

Insero Science Academy, Vitus Bering Innovation Park og Business Horsens går således sammen for at forberede de studerende på mødet med dommerne. Hver især bidrager de med kompetencer inden for områder såsom investering, forretningsudvikling og innovation, hvorfor de studerende vil få en allround træning, der forbedrer de deres chancer for at brænde igennem over for dommerne. Træningen finder sted den 4. maj i Vitus Bering Innovation Park.

 

Læs mere om Danmarksmesterskabet i entreprenørskab.