primary_light.png

Opråb til lærerne: Kom Ud af Boksen

Insero inviterer landets lærere til konferencen Naturfagene Ud af Boksen. Her skal de stifte bekendtskab med de nyeste robotteknologier, eksperimentere med nanoscience og blive inspireret af eksperter inden for naturvidenskab og teknik. Konferencen finder sted d. 2.-3. september og der er nu åbent for tilmelding.



 

Naturfagene Ud af Boksen er en årligt tilbagevendende begivenhed første udgave fandt sted i 2009. Konferencen nyder stor interesse fra de naturvidenskabelige lærere, som alle år har været begejstrede for det faglige indhold tilfredsheden har alle år lagt over 80 %. Lærerne kan forvente at få ny inspiration til deres undervisning, blive præsenteret for den nyeste viden inden for naturvidenskab og teknik og samtidig få mulighed for at sparre med deres kolleger.



 

"På opfordring tilbyder vi igen lærerne at komme på besøg hos virksomhederne, denne gang Horsens Vand og Spectralink, hvor vi skal kigge nærmere på hvordan skoler og erhverv kan arbejde tættere sammen. Derudover kan lærerne glæde sig til at blive inspireret af kendte oplægsholdere som Rasmus Ankersen, og til at få et indblik i de nyeste forskningsresultater inden for undervisning i teknisk-naturvidenskabelige fag", fortæller direktør i Insero Science Academy, Hans Jørn Hansen.



 

På konferencens mange workshops, skal der prøves kræfter med 3D-print, eksperimenteres med hvordan LEGO WeDo kan gøre undervisningen mere aktiv og stiftes bekendtskab med de nyeste robotteknologier. Det faglige indhold er tværgående og rammer alle uddannelsesniveauer fra grundskole til videregående uddannelser. Det giver deltagerne mulighed for at bevæge sig ud over deres eget niveau og tage nye, konkrete værktøjer med hjem.

 

"

Vi vil udfordre lærerne på spørgsmål som; hvordan kan vi arbejde mere målrettet med entreprenørskab i folkeskolen? og hvad skal vi bruge de biologiske ressourcer og afgrøder til, når de fossile energireserver skal erstattes?", forklarer Hans Jørn Hansen. 

 



Program og tilmeldinger åbent


Konferencen finder sted d. 2.-3. september i Vitus Bering Innovation Park i Horsens. Programmet er netop blevet officielt, og tilmeldingen er åben.




 

Kendte oplægsholdere viser vejen


De kendte foredragsholdere er forfatter og coach inden for talentudvikling Rasmus Ankersen, som vil fortælle om, hvordan sulten efter succes opretholdes efter triumfen er opnået, og fremtidsforsker Anne Skare Nielsen som vil inspirere de deltagende lærere til at udvælge de vigtigste kompetencer og ideer, uden at miste blikket for helheden.



 

"Ved at inddrage kendte og ikke mindst markante oplægsholdere og meningsdannere, giver vi lærerne nye perspektiver og inspiration til deres daglige undervisning. Sammen med de andre spændende aktiviteter på konferencen håber vi det kan være med til at flytte lærerne ud af boksen", slutter Hans Jørn Hansen.