primary_light.png

Ny international platform viser sammenhængene i energisystemet

Nu lanceres en ny webplatform, som gør det lettere for energiselskaber og myndigheder at danne sig et overblik over energisystemet. Målsætningen er at skabe et rum for vidensdeling om sammenhængene i energisystemet – et opslagsværk for energiinteresserede.

Det samlede energisystem er en kompleks størrelse, hvor energiteknologier og systemer påvirker hinanden på tværs. Det gør det svært for energiselskaber og myndigheder at forstå helheden. Energy Together (E2G) er navnet på en ny, international webplatform, som tilbyder et overblik over energisystemet.

”Det moderne energisystem er kompliceret og vanskeligt at gennemskue, hvilket betyder at virksomheder på energimarkedet har en tendens til at fokusere på deres eget delområde, i stedet for at danne sig et overblik. Det er ærgerligt, set i lyst af at innovationen ofte befinder sig i grænsefladerne mellem områderne. Med Energy Together kortlægger vi som de første det tekniske energisystem og beslutningerne i energisektoren som et hele, hvilket gør det muligt at se og forstå sammenhængene. Vi håber, det kan være med til at gøre det nemmere for beslutningstagerne på energimarkedet at træffe robuste og fremadrettede beslutninger,”  forklarer Flemming Nissen, udviklingschef ved Insero Science Academy, som står bag den nye platform.

Energy Together henvender sig primært til energiselskaber og myndigheder, men er samtidig gratis at benytte for alle energiinteresserede. Platformen er udformet ud fra et fælles sprog, der både kan forstås af økonomer, jurister, ingeniører, teknikere, kontorassistenter, maskinmestre og andre ansatte i energiselskaber og myndigheder.

”Energy Together er et godt bud på en international standard, som kan skabe stor værdi ved at effektivisere kommunikationen mellem de mennesker der planlægger, udvikler og driver energisystemet”,  forklarer Flemming Nissen.

undefined

 

Besøg platformen på www.energy-together.com.

Et interaktivt opslagsværk
Den nye webplatform bygger på et IT-system, som henter data fra offentlige tilgængelige databaser fra blandt andre Energistyrelsen og kommunerne. Herefter udmønter platformen sig i et visuelt og interaktivt kort over energistrømmene, fra de udspringer som energikilder til de forgrener sig i for eksempel lys, varme eller transport. Via værdikæder og let aflæselige ikoner kan brugere hurtigt og overskueligt danne sig et overblik over det tekniske energisystem, energisektoren og rammerne for beslutningerne på markedet.

 

”Energiforbruget i verden er stærkt stigende, og nogle af de vigtigste energikilder er på vej til at tørre ud. Vi skal derfor finde nye energiformer til at dække vores behov for energi. Energy Together kan bruges til at finde frem til den afgørende detalje i det overordnede system, så vi ikke farer vild i den grønne omstilling. Ved at forstå de nye, vedvarende energikilders indbyrdes sammenhænge i det overordnede system, kan vi i højere grad udnytte fordelene på tværs af teknologierne i energisystemet”,  beskriver Flemming Nissen.

Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/macro_video.cshtml)

 

Det komplekse energisystem skal være nemmere at forstå

Visionen med Energy Together er at skabe en international platform, som aktører inden for energiområdet kan benytte til at skabe sig et overblik, og til at træffe de bedste miljømæssige, sociale og økonomiske beslutninger.

”Vidensdeling inden for energisektoren har tidligere været forbeholdt få centrale eksperter, mens de mange beslutningstagere i markedet ikke nødvendigvis er blevet klogere. Energy Together giver alle aktører på energimarkedet et overblik over hele systemet, og ikke blot enkelte fagområder”,  forklarer Flemming Nissen som har arbejdet på konceptet bag Energy Together gennem de sidste ti år.

Ud over at være et vidensdelingssystem for aktører inden for energisektoren, vil Energy Together i fremtiden også fungere som et læringsværktøj, som kan benyttes i undervisningen på folkeskole- til universitetsniveau.

Fra efteråret skal den nye platform desuden danne grundlag for en kursusrække målrettet personer inden for energisektoren og hos myndighederne, som efterspørger en dybere forståelse for det komplekse energisystem samt hvordan vigtige delemner hænger sammen med det overordnede kort over energisystemet.