tertiary_blue.png

Mandag Morgen zoomer ind på Horsens

Ugebrevet Mandag Morgen udkom mandag d. 4. juni med et særnummer, hvor de stiller skarpt på den bæredygtige vækst og udvikling der sker i Horsens. Insero fremhæves som en af de væsentlige aktører.

 

I Mandag Morgens publikation "Horsens - the power to grow" forsøger eksperterne at forklare den udvikling som Horsens de seneste år har gennemgået fra at være en by præget af traditionelle erhverv og et gennemsnitligt lavere uddannelsesniveau, til at blive en fremadstormende by, med fokus på grøn vækst og udvikling.

 

I publikationen fremhæves Inseros fokus på at skabe vækst og udvikling gennem etablering af klynger, investeringer i iværksættere og i uddannelse som en vigtig faktor for byens udvikling. Inseros strategimodel "The Insero Way" er beskrevet, ligesom flere af Inseros investeringer fremhæves som fremtidens teknologier.

 

Også Inseros samarbejdspartnere som VIA University College, energiselskabet NRGi og Horsens kommune er med i publikationen.