Varmepumpe_hero.jpg

Konference om online styring af varmepumper

Kom til konference om projektet ”StyrDinVarmepumpe”, og lær mere om markeds- og driftsmulighederne i varmepumper, som kan monitoreres og fjernstyres via internettet i forhold til behovet på bl.a. el-markedet.

 

På konferencen bliver du præsenteret for det forskEl støttede StyrDinVarmepumpe-projekt og dets resultater. Projektet har igennem de sidste 4 år testet, hvordan 300 internetopkoblede varmepumper installeret i danske hjem kan skabe værdi på elmarkedet, og samtidig gøre monitorering, dataindsamling og fjernstyring af varmeforbruget nemmere og mere effektivt.

 undefined

 

I projektet er der udviklet en åben, standardiseret IT-platform, som gør det muligt for både serviceproviders og forbrugere at opsamle forbrugsdata, overvåge effektivitet og planlægge varmepumpens drift i forhold til bl.a. el-markedets behov. Du kan deltage i konferencen helt gratis, og dermed få et indblik i den nye viden om varmepumpens performance og samtidig blive introduceret til StyrDinVarmepumpe-platformen. Du får også et smugkig på et nyt forskEl støttet projekt – HPCOM – der skal videreudvikle internationale datastandarder for kommunikation mellem varmepumper og el-systemet.

 

Se programmet for konferencen her.

 

Fakta om StyrDinVarmepumpe

StyrDinVarmepumpe er udviklet i samarbejde med Energinet og støttet af ForskEL. Konsortiet bag består af Insero Energy, Neogrid Technologies, Teknologisk Institut, EURISCO, LIAB og ArosTeknik. Platformen tilbyder en åben IT infrastruktur, som nu er klar til brug af eksterne parter, der ønsker at bruge platformen, f.eks. i forbindelse med F&U-projekter, til overvågning af kommercielt solgte varmepumper eller af softwareudviklere, der udvikler aggregeringsværktøjer.

 

Hvor og hvornår?

Konferencen afholdes d. 3. februar kl. 9.00-16.30 på Green Tech Center, Lysholt allé 10, 7100 Vejle. Der er seneste tilmeldingsfrist 20. januar, og der er 500 kr. i No-Show gebyr.

 

Tilmelding foregår online via GreenTech Centerets hjemmeside.

 

Har du spørgsmål? Så kontakt Steen Kramer Jensen på mail: skj@insero.dk eller telefon: 41 77 01 42