tertiary_yellow.png

Iværksætterhjælp – fra idé til virksomhed

Mange iværksættere har brug for hjælp i startfasen, hvor de støder på spørgsmålene: Hvordan forvandler man en god idé til en bæredygtig virksomhed? Hvor skal man begynde? Først og fremmest er det vigtigt ikke at fortvivle. Der findes en løsning på ethvert problem, og mange virksomheder har valgt forskellige veje – og er lykkedes med at udvikle deres ideer.

Generelt er der nogle grundlæggende skridt, som enhver iværksætter bør overveje med henblik på at udvikle sit nye projekt.

 

1. Hvilket problem løser du?

For det første bør du overveje, hvilket problem din idé løser. Løsningen på et problem er kernen i enhver virksomhed. Det er også muligt, at din idé forbedrer et nuværende produkt - ligesom mobiltelefoner f.eks. blev forbedret med introduktionen af smartphones.

 

2. Hvad er dit marked?

Hvem er det nye produkt eller den nye teknologi rettet mod? En af de største fejltagelser, en opstarts-virksomhed kan begå, er, ikke at lykkedes med at få folk til at forstå sit produkt eller tjeneste. Du er nødt til at kende præferencerne for de kunder, du henvender dig til - hvem er de, hvad køber de, og hvordan er deres købsvaner?

 

3. Har du brug for støtte?

Få vellykkede opstarts-virksomheder er grundlagt af blot én person. Har du brug for kompetencer inden for et andet felt - teknik eller forretning - og besidder du dem ikke selv? I så fald ville det være mere fornuftigt at søge efter en partner end at forsøge at udvikle idéen alene. Du kan også søge efter iværksætternetværk, hvor du kan fåhjælp fra iværksættere, der har oplevet de samme problemer, som du står overfor. Ofte er der lokale iværksætter-organisationer i de forskellige byer – f.eks. Horsens Erhvervsråd - hvor du kan få rådgivning omkring, hvordan du får din virksomhed i gang, og hvordan du opbygger professionelle netværk. Spørg dem, lyt til hvad de siger - og lær.

 

4. Læg en plan for økonomien og planlæg det første skridt

Det er ikke så skræmmende, som det ser ud til. Du kan undersøge priserne på produktion, distribution og salg, og når du beslutter, hvad avancen skal være, er det en god idé at sammenligne med konkurrenternes pris. Du bør undgå, at dit produkt eller din service er væsentligt dyrere end konkurrentens, da det sikkert vil

afholde mange fra at købe. Du kan også undersøge, hvor stort dit marked er, og på den måde kan du drage realistiske konklusioner om dit forventede afkast.

Skitsér en grundlæggende strategi - hvordan og hvor vil du sælge dit produkt, til hvilken pris, og rettet mod hvilke kunder og hvilket marked?

 

5. Find dit kapitalgrundlag

Når du har lavet den grundlæggende handlingsplan, bør du undersøge, hvor store omkostningerne er, og hvor du vil få pengene fra. Hvis selvfinansiering ikke er muligt, kan du prøve venner og familie eller overveje et banklån. Hvis du har brug for en større sum penge, er business angels eller ventureinvesteringer en anden mulighed - normalt investerer de i dig mod en del af det fremtidige overskud eller deltagelse i beslutningsprocessen. Afhængigt af, hvilken slags produkt du er ved at udvikle, kan du også søge midler hos EU eller nationalt finansierede puljer og programmer, der vil finansiere din idé.

 

6. Lav en prototype

En prototype giver dig mulighed for at indhente feedback fra potentielle kunder for en forholdsvis lille investering. Dette vil tjene som et bevis på konceptets relevans – er der perspektiver i ideen, eller ville for få mennesker være interesseret? Det kan også være, at du får modtager forslag til, hvordan du kan forbedre produktet hen ad vejen - jo flere kunder, der giver deres mening til kende, jo bedre.

 

undefined

7. Analysér tilbagemeldingerne på prototypen

Ved at vurdere tilbagemeldingerne vil du være i stand til at se, hvor de svage punkter i dit produkt er, og hvor det skal forbedres. Betragt det som et skridt på vejen, der vil hjælpe dig til at undgå fremtidige fejl. Selv hvis feedback fra kunderne fuldstændigt modsiger din produktidé, vil du nu have et klart billede af din målgruppes behov, og du vil have en idé om, hvordan du kan ændre din prototype for at opfylde dem.

 

8. Forbliv positiv

Der er ingen garanti for at opbygge en succesfuld forretning - men du kan researche, tilpasse dig og måske lykkes.Søg hjælp fra andre iværksættere, hvis du har brug for det. Det vigtigste er at forblive positiv og ikke give op.