Gruppebillede.jpg

Insero Horsens fejrer 24 naturfaglige talenter fra lokalområdet

Onsdag d. 24 august fejrede Insero Horsens en gruppe dygtige og ambitiøse studerende fra lokalområdet, i forbindelse med den årlige legatoverrækkelse på Horsens Kunstmuseum. De unge talenter kan se frem til en inspirerende studietur til Boston.

 

Insero Horsens og Familien Hede Nielsens Fond deler hvert år legater ud til lokalområdets største talenter inden for naturvidenskab. Legaterne bliver uddelt til elever som har klaret sig særligt godt inden for de teknisk- og videnskabelige fag. Derudover har eleverne ydet en særlig indsats i at være nytænkende, konstruktive og ikke mindst gode studiekammerater.

 

I år har i alt 24 ambitiøse elever fra de lokale gymnasier og erhvervsskoler modtaget et legat, og modtagerne kan se frem til en inspirerende studietur til universitetsbyen Boston i efterårsferien. Her er blandt andet Turfts University, Harvard og MIT på programmet.

 

”Sidste års tur til Boston var en kæmpe succes for vores legatmodtagere, og vi har derfor valgt at gentage succesen. De 24 legatmodtagere kan se frem til en inspirerende tur til universitetsbyen Boston, hvor vi blandt andet vil besøge en lang række skoler og virksomheder. Studieturen vil forhåbentlig bidrage til at inspirere de unge talenters fremtidige karriere og videreuddannelse”, forklarer administrerende direktør i Insero Horsens, Mogens Vig Pedersen.

 

Spændte legatmodtagere
Legatuddelingen er en af Insero Horsens og Familien Hede Nielsens Fonds store, årlige begivenheder inden for uddannelsesområdet. Under legatoverrækkelsen snakkede vi med nogle af de talentfulde studerende, for at høre hvad de glædede sig mest til i forbindelse med studieturen.

 

”Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud og se universiteterne og ikke mindst opleve stemningen og universitetskulturen”, fortæller Mathilde Guldbæk Arentsen fra Rosborg Gymnasium.

 

”Det ultimative bliver at besøge MIT, og jeg glæder mig bare generelt til at få en masse oplevelse med hjem i bagagen”, siger Hans Christian Rasmussen fra Horsens Gymnasium.

 

Alle talenterne bliver desuden medlem af en særlig talentgruppe, som Insero Horsens har oprettet. Her kan de i fremtiden mødes og dyrke det netværk, som gruppen tilbyder gennem nuværende og tidligere legatmodtagere.

ÅRETS LEGATMODTAGERE

Vejlefjordskolen
Maria Leth Friis
Tobias Grønbech

 

Horsens HF&VUC
Emilie Horne
Stephanie Vildrik

 

Rosborg Gymnasium
Mathilde Guldbæk
Andreas Simoni Huse

 

Rødkilde Gymnasium
Andreas Lindhardt
Linda Thomsen

 

Tørring Gymnasium
Hanne Hovmark Kristensen
Julia Lundsgaard Nielsen


Campus Vejle
Anna Peiner Løvgreen
Rasmus Overgaard

 

Vejle Tekniske Gymnasium
Caroline Lea Rønberg
Christian Jensen

 

Learnmark Gymnasium
Mikkel Graulund Jørgensen
Jeppe Valentin Nielsen

 

Learnmark Tech
Kasper Hauge Jørgensen
Jacob Birkstrøm Christensen

 

Horsens Statsskole
Nicklas Schjermer Nielsen
Jonas Eisner


Horsens Gymnasium
Kaarunya Mohanathas
Hans Christian Rasmussen

 

Bygholm Landbrugsskole
Karsten Larsen
Jannie Veefald