Hero_2015.jpg

Insero er på vækstsporet

Insero har i 2015 forfulgt en ambitiøs vækst- og udviklingsstrategi. Markante investeringer i nye virksomheder og udvikling af nye løsninger viser resultater – både lokalt, nationalt og internationalt. Det bidrager til en væsentlig fremgang i et samlet resultat, der er bedre end budget.

 

”2015 har været året, hvor vi for alvor har fået gang i udviklingen af egne datterselskaber, med baggrund i vores kernekompetencer, hvilket har medført etableringen af de to virksomheder TADAA! og Best Green”, forklarer Mogens Vig Pedersen, administrerende direktør i Insero.

 

For modervirksomheden Insero Horsens, som står bag Insero koncernen, har 2015 budt på flere vigtige milepæle.

 

”Vi har i Insero Horsens set den første succesfulde exit af en af vores ventureinvesteringer, Miitors, og vi har fået en ny vækstkapitalvirksomhed ind i porteføljen med TAGARNO. Begge dele er vigtige skridt i vores investeringsfokus, og understreger venture og vækstkapital som et resultatskabende forretningsområde” forklarer Mogens Vig Pedersen.

 

Årets samlede resultat i Insero blev – som forventet - negativt og landede på -4 mio. kr.

 

”På baggrund af et resultat, som samlet set er lidt bedre end det forventede, betegnes årets resultat som tilfredsstillende. Det betyder samtidig, at den planlagte strategi følges i 2016 og at der fortsat investeres i vækst” fortæller Ulrik Kragh, Bestyrelsesformand i Insero.

 

Optimering af organisation

Efter årets afslutning er Insero selskaberne, herunder Insero Business Services, Insero Energy, Insero Science Academy og Insero E-Mobility slået sammen til et fælles Insero A/S.

 

”Vi har bygget et rigtigt stærkt fundament og en stærk kompetencebase og vi har, igennem det seneste års tid, fået fintunet maskineriet, så vi nu kan se ind i et 2016, hvor jeg forventer at se en resultatskabende forretning, blandet med vækst”, forklarer Mogens Vig Pedersen.

 

Insero koncernen består dermed af Insero Software, TADAA! og Best Green, som er datterselskaber til Insero og som udbreder bæredygtige løsninger nationalt og internationalt. Insero ejes af modervirksomheden Insero Horsens, der er organiseret som en forening, og som investerer i at skabe vækst og udvikling i området mellem Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde.

 

Repræsentantskabsmøde

Modervirksomheden Insero Horsens, som står bag Insero koncernen, afholdte 28. april det årlige ordinære repræsentantskabsmøde. Her blev Inseros regnskab godkendt. På repræsentantskabsmødet var der desuden valg til bestyrelsen. Her blev Ole Kramer og Jørgen Brønd genvalgt og Søren Agner valgt ind, som erstatning for Ann Fynbo, der ikke genopstillede. Ulrik Kragh og Peter Sven Sørensen fortsætter som hhv. formand og næstformand.

 

Læs mere i årsrapporten for 2015 samt i profilbrochuren, som findes her.

 

Fakta og nøgletal

  • 60,5 mio. kr. i omsætning for Insero koncernen.
  • 531 mio. kr. i egenkapital.
  • 13,2 mio. kr. investeret i uddannelse, forskning og almene initiativer.
  • 16,8 mio. kr. syndikeret kapital i forsknings- og udviklingsprojekter

Insero er en videnstung organisation, som siden begyndelsen i 2008 har opbygget en stærk platform med kritisk masse inden for fagområderne energi og IT. Gennem nationale og internationale udviklingsprojekter tiltrækker Insero den nyeste viden og modner fremtidens teknologier og forretningsmodeller, som derefter bringes i spil på markedet – enten gennem nye produkter og ydelser eller som spin-out selskaber.

 

Kontakt

For interview med administrerende direktør Mogens Vig Pedersen, kontakt kommunikationschef Marianne Jensen påmaje@insero.com, mobil: 4132 9840.