EM_Project and business dev_hero.jpg

Insero E-Mobility fortsætter i DEAs bestyrelse

Dansk Elbil Alliance (DEA) er brancheorganisationen for danske virksomheder med direkte kommerciel interesse i elbilers introduktion i Danmark. Her har direktør for Insero E-Mobility, Mai Louise Agerskov, de seneste år siddet i bestyrelsen, og det vil hun altså fortsætte med i minimum yderligere to år frem.

 

På den årlige generalforsamling den 25. november blev Mai Louise Agerskov således genvalgt til bestyrelsen, i samme ombæring som Tesla også blev stemt ind af medlemmerne. Fra sin position i bestyrelsen vil hun blandt andet fortsætte med at tale erhvervsklyngens sag og være med til at minde om, at udrulningen af el- og plug-in hybridbiler i Danmark også handler om industripolitik.

 

Udover Tesla og Insero E-Mobility består DEAs bestyrelse i dag af repræsentanter fra Danfoss, E.ON, SMC, DTU-Elektro, DONG Energy, Clever og Scanenergi.

 

Link:
Læs mere om Dansk Elbil Alliance her