tertiary_blue.png

Innovativ virksomhed til Californien - vinder ny ‘Business Plan Competition’

ScreenTicket, én af de virksomheder som Energi Horsens har investeret i, har vundet en konkurrence arrangeret af The Plug and Play Tech Center i Sunnyvale sammen med Innovation Center Denmark i Palo Alto Californien.

 

Virksomheden blev udvalgt af en dommerkomite bestående af Martin Thorborg, Juha Christensen, Bill Joos, Saeed Amedi og Marianna Lubanski.

 

Dommerkomiteen vurderer, at ScreenTicket's løsning har et stort potentiale for at blive en kæmpe succes i USA.

 

"ScreenTicket har potentialet, og kan få stor gavn af netop den feedback og det netværk, som Silicon Valley kan tilbyde, så vi glæder os til at hjælpe virksomheden," lyder det fra en samlet dommerkomite. Mobile løsninger er i kraftig vækst i USA, og ScreenTicket har lige indgået en reseller og licens aftale med en amerikansk virksomhed, hvilket tyder på at der er stor interesse for den danske innovative virksomhed i USA.

 

Virksomheden, der er grundlagt i november 2007, har 10 medarbejdere og er finansieret af Østjysk Innovation og Energi Horsens. Udover USA, er virksomheden ved at lukke aftaler med partnere i Sverige og Tyskland.
Konkurrencen, der løber af stablen for første gang i år, er en lukket konkurrence, hvor danske virksomheder skal indstilles igennem et Væksthus, VentureCup eller en dansk Venture Fond, for at komme i betragtning. Læs mere her.

 

For yderligere information kontakt:
Sead Bajrovic, ScreenTicket, sead@screenticket.com, +45 31 33 23 18