secundary_dark-grey.png

Hedensted er fyldt med gode ideer

Efter en måneds aktivitet er der så småt begyndt at tegne sig et billede af de deltagende byer. Her ligger Hedensted sig i spidsen når det gælder antal ideer, men er skarp forfulgt af Horsens.

 

Der er masser af aktivitet i dette års udgave af IdeDysten, som bliver afholdt af Insero Horsens. På bare en måned har konkurrencen modtaget et hav af gode ideer. For at holde styr på alle ideerne er de delt ind i tre kategorier og her har Hedensted taget teten.. Vinderen af hver kategori bliver præmieret med 10.000 kr.


Således er Hedensted den by der har allerflest ideer der er fordelt over alle tre kategorier. Her spænder ideerne over personlige dukkehuse, hvor brugerne selv sammensætter det ud fra forskellige designs, til solceller på parasollerne.

 

Kamp til stregen 

Selvom Hedensted står stærkt i alle tre kategorier, så skal de dog ikke føle sig for sikre på sejren. Således føre Horsens på nuværende tidspunkt i alle tre kategorier. Dog ligger Hedensted på andenpladsen i kategorien Den Gode Ide, mens Juelsminde besætter den i Insero Horsens kategorien. 

"Der er virkelig nogle gode ideer med i år, hvilket vi er utrolig glade for. Det viser jo at området er fuldt med kreative og innovative personer og det er netop dem vi gerne vil have frem i lystet. Det er ved at være kreative og innovative, at vi kan skabe vækst og arbejdspladser", fortæller Karsten Lumbye Jensen, der er innovationschef hos Insero Horsens.

 

Alle kan deltage
Selvom der allerede er fuld gang i IdeDsyten, så kan man sagtens nå at deltage. Konkurrencen løber helt til d. 9. november, med finale i Vitus Bering Innovation Park d. 22. november. Her vil Felix Smidt være vært for aftenens begivenheder.