IQ1.jpg

Har Norge nået sit højdepunkt for salg af batteridrevne biler?

61.848 nye batteridrevne biler har ramt de Nordiske veje i 2016. Som et resultat er den samlede bestand steget med 162% i 2016. Samtidigt viser de seneste kvartaler, at salget på det norske marked stabiliserer sig – et marked som har den ubestridte førertrøje for salg af batteridrevne biler i Norden. Hvis Norge ikke vækster, hvem gør så?

 

Salget af elbiler og plugin hybrider i Norden rundede 16.761 i det fjerde kvartal af 2016. Det betyder, at der nu er mere end 162.000 ladbare biler på vejene i de Nordiske lande. Dette er offentliggjort i den nyeste udgave af industri-publikationen Insero Quarterly, som præsenterer den seneste udvikling i salget af batteridrevne biler i de Nordiske lande. En interessant ting at bemærke er, at salget i Norge ser ud til at have nået sit højdepunkt:

 

”De seneste kvartaler viser, at det Norske salg muligvis har nået et stabilt leje. Selvom Norge klart stadig er det førende marked i Norden, vil vi i 2017 se at væksten kommer fra Sverige og Finland”, forklarer Jens Christian Morell Lodberg Høj, Team lead E-Mobility hos Insero.

 

I alt blev der solgt 45.384 batteridrevne biler i Norge i løbet af 2016, som udgør 73% af det samlede salg i Norden. Sverige kommer ind på en andenplads med 21% af det samlede salg efterfulgt af Danmark og Finland med henholdsvis 3% og 2%.

 

Stigende popularitet blandt plugin hybrider
I alt blev der solgt 8.233 plugin hybrider og 8.528 elbiler i 2016 på tværs af de Nordiske lande.

 

”Vi har set en stor stigning i markedsandelen for plugin hybrider. Det skyldes bl.a. væksten i Sverige og Finland, men også at nordmændene nu ser ud til at have taget hul på en ny del af markedet. Vi forventer, at plugin hybrider fortsat vil udgøre en solid del af det samlede salg i årene der kommer”, siger Jens Christian Morell Lodberg Høj, Team lead for Inseros aktiviteter inden for E-Mobility.

 

Særligt i Sverige og Finland er plugin hybrider populære, hvor de i fjerde kvartal udgjorde henholdsvis 76% og 85% af salget.

 

Selvkørende biler: fremtiden nærmer sig
Selvkørende biler er ikke længere et Silicon Valley fænomen. I temasektionen af Insero Quarterly zoomer Insero ind på de nyeste tendenser indenfor selvkørende biler. Er du interesseret i at holde dig på forkant med udviklingen på det nordiske elbilmarked i form af den seneste salgsstatistik og de nyeste tendenser? Så tilmeld dig et gratis abonnement på branchepublikationen Insero Quarterly og få den sendt direkte til din mailboks. Publikationen er også tilgængelige ved kontakt til Jens Christian Morell Lodberg Høj på jclh@insero.com.

Jens Christian Morell Lodberg Høj

Team Lead, E-Mobility

Insero

 

jclh@insero.com

+45 41 12 55 58

Download Vcard