secundary_green.png

FINESCE projektet fokuserer på innovation og netværk

Onsdag den 9. oktober lagde VBI Park i Horsens hus til, da det store europæiske Smart Energy projekt FINESCE afholdt innovationsvent. Her var omkring 40 internationale og danske iværksættere, SMV’ere og videninstitutioner mødt op for at høre om projektet og muligheden for at vinde 50.000 euro. Også muligheden for at netværke med investorer og branchefolk havde tiltrukket mange.

 

Efter velkomst  fra Insero, som var vært på dagen, blev deltagerne præsenteret for projektet samt de forskellige teststeder, som er spredt ud over Europa, og som stadig er på udkig efter samarbejdspartnere. Herefter var det deltagerne, der skulle på banen og på 99 sekunder ’pitche’ deres idé og virksomhedskoncept.

 

Som en del af projektets næste fase, der blandt andet består af at danne et stærkt netværk inden for IT- og energiområdet, var der hele dagen fokus på networking-aspektet. De små ’pitches’ lagde også allerede i frokostpausen op til samtaler på tværs af investorer og iværksættere.

Efter frokost var der forskellige workshops, hvor snakken endnu en gang kunne fortsætte - denne gang med fokus på, hvordan de forskellige virksomheder kunne se deres teknologier og produkter som en del af de forskellige teststeder i projektet. Især det lokale teststed i arbejdspakke 2 – også kendt som Insero Live Lab - havde stor interesse for deltagerne. Teststedet omfatter 25 hustande i landsbyen Stenderup nær Horsens, som skal teste de nyeste energiteknologier og kobles sammen intelligent i et såkaldt Smart Grid.

I løbet af dagen blev der netværket og skabt værdifulde kontakter, både inden for projektets rammer men også i fht. fremtidige samarbejder, og flere af de deltagende virksomheder er kommet tættere på at kunne få fingrene i de 50.000 euro, som de kan vinde til at videreudvikle deres teknologier, som en del af projektet.