secundary_light-grey.png

Familier får elbil 4. december

Den 4. december starter Danmarks første elbil-projekt med otte Juelsminde-familier. De låner elbilen i tre måneder.

 

Der bliver elbil-kø foran Juelsminde Rådhus d. 4. december. Her får otte familier fra Juelsmin-de nemlig den elbil som de låner i tre måneder, som en del af det store elbil-projekt Prøv1elbil. Projektet starter nu og vil køre over de næste tre år

 

8 forskellige familier
Der var 165 ansøgere og nu får de otte udvalgte deres elbil. Alle er familier der bor centralt i Juelsminde. Ellers er familierne forskellige, nogle er unge, andre er pensionister. Og det er netop forskelligheden der gør forsøget interessant:

 

"Vi vil med projektet finde ud af, hvordan forskellige danskere bruger elbilen i deres hverdag. Hvordan fungerer den, hvis man har 70 km på arbejde, eller hvis man skal køre rundt med børnene om eftermiddagen? Hvis elbiler skal blive en del af det danske bybillede, har vi brug for den viden," fortæller Mogens Vig Pedersen, adm. direktør i Energi Horsens der er gået sammen med NRGi, Horsens og Hedensted kommuner og Teknologisk Institut om projektet.

 

2. runde er også fra Juelsminde
Alt i mens de første otte familier får deres bil, vil de næste otte familier blive valgt ud til anden runde i projektet, som starter i marts. De vil også komme fra Juelsminde. I hele 2010 kører projektet i Juelsminde. Herefter er det Horsens borgernes tur i 2011.

 

Prøv elbilen i Horsens
De elbiler testfamilierne skal køre i er en Citröen C1. Alle har muligheden for at prøvekøre dis-se elbiler, når Energi Horsens afholder en stor elbilevent under Klimafestival i Horsens d. 28. november.

 

"Vi vil gerne vise alle, at det er en rigtig god oplevelse at køre en elbil - og at elbiler fås i alle størrelser i dag. Derfor afholder vi dette event, hvor alle kan få en prøvetur i vores elbiler på en fastlagt elbilrute," forklarer Mogens Vig Pedersen.
Arrangementet foregår på Industrimuseet d. 28. november kl. 11-16. Industrimuseet har fri entre hele dagen.