Joinus_hero.jpg

Erhvervsklyngen for e-mobilitet i positiv vækst

Der er sket meget, siden Insero E-Mobility i 2012 for alvor satte fart i etableringen og udviklingen af Danmarks erhvervsfokuserede klynge inden for e-mobilitet. I dag har klyngen 22 medlemmer, og i årets to første måneder har der været interesse nok til at indikere næsten en fordobling inden årets udgang.

 

2014-udgaven af Insero E-Mobilitys klyngesetup er udviklet i dialog med de eksisterende medlemmer, hvilket først og fremmest har ledt til et højnet fokus og en sænket indgangsbarriere. Resultaterne viser sig allerede inden årets første klyngemøde i næste måned: Flere nye medlemmer har meldt sig under fanen og yderligere er på vej. Skal din virksomhed være den næste?

 

Vælg det rette medlemskab til dit behov
I vores klyngesetup anno 2014 tilbyder vi flere niveauer af medlemskab alt efter behov:

 

  • Ønsker du en overordnet forbindelse til branchen? Hvis du har behov for en generel tilkobling til Danmarks erhvervsorienterede e-mobilitetsfællesskab med mulighed for at trække på netværk og initiativer fra Insero E-Mobility, så er et basismedlemskab et oplagt valg for dig. Her deltager du i to årlige klyngemøder (marts og september 2014), opnår flere fælles promoveringsmuligheder og indgår automatisk i klyngens informationsudveksling og videndeling via eksempelvis interne klyngenyhedsbreve og netværksbygning under klyngemøderne.
  • Har du et helt specifikt fokus på at skabe salg til udlandet? Udvid dit basismedlemsskab og tag del i vores ’International Sales’, hvor der vil være eksplicit fokus på i fællesskab at udvikle salgstiltag målrettet det internationale marked. Det primære fokus vil her være på salg af tekniske løsninger/produkter til e-mobilitetsindustrier, hvor automotive og infrastructure er de mest dominerende. Denne pakke inkluderer eksempelvis også et årligt fælles eksponerings- og salgsfremstød på en internationalt anerkendt brancheevent.
  • Er du særligt fokuseret på projektudvikling? Vi tilbyder en specialgruppe, ’Research and Development’, der fokuserer på i fællesskab at etablere tekniske udviklingsprojekter på tværs af de deltagende virksomheder med dét primære sigte at opnå offentlig/privat funding af disse projekter. Til dette formål afholder klyngen blandt andet to årlige møder med særfokus herpå.

 

Et samlingssted for individuel udvikling og fælles aktiviteter
Insero E-Mobility klyngen har først og fremmest fokus på e-mobilitetsforretning i form af både fælles og individuel forretningsudvikling. Klyngen er et samlingssted, hvor danske e-mobilitetsinteressenter i fællesskab kan indgå i samarbejder, der også individuelt kommer virksomhederne til gode.

  • Netværk: Klyngen giver tæt dialog med og kontakt til andre danske virksomheder i e-mobilitetsbranchen, og medlemmerne kan for eksempel trække på hinandens erfaringer med leverandørprocesser inden for branchen. Der er også mulighed for kontakt til relevante eksterne parter både nationalt og internationalt.
  • Forretning: Salgsfremme og virksomhedsudvikling er de to centrale elementer her, og der foretages eksempelvis fælles, globale salgsfremstød for medlemmer inden for ’International Sales’. Yderligere kan Insero E-Mobility bistå med udarbejdelse af fundingansøgninger og gennemførsel af projekter.
  • Videndeling: Løbende information om fundingmuligheder og faciliteret ideudvikling og konsortiedannelse samt månedligt klyngenyhedsbrev, hvor alle medlemmer har mulighed for internt at dele viden, events etc.
  • Promovering: Alle medlemmer får del i en promoveringspakke med online og offline markedsføring og vil altid være med, når Insero E-Mobility deltager i internationale events.

 

Det handler i bund og grund om, at danske virksomheder i fællesskab har væsentligt større chance for at gøre en forskel inden for den hastigst voksende branche inden for cleantech.

 

Ønsker du og din virksomhed at blive medlem af den danske erhvervsklynge inden for e-mobilitet, eller blot at høre mere om mulighederne, kontakt da Projekt- og Klyngeleder, Jens Christian Lodberg Høj, på jclh@insero.com eller telefon 41 12 55 58.


Se vores nuværende medlemsliste