Varmepumpe_hero.jpg

Er din virksomhed interesseret i online styring af varmepumper?

Du har mulighed for at lære mere om markeds- og driftsmulighederne i varmepumper, som kan monitoreres og fjernstyres via internettet i forhold til behovet på bl.a. el-markedet.


På konferencen for projektet "StyrDinVarmepumpe" bliver du præsenteret resultaterne af 4 års test med 282 internetopkoblede varmepumper installeret i danske hjem. I projektet er der udviklet en åben, standardiseret IT-platform, som gør det muligt for både serviceproviders og forbrugere at opsamle forbrugsdata, overvåge effektivitet og planlægge varmepumpens drift i forhold til bl.a. el-markedets behov.

 

undefined


Du kan deltage i konferencen helt gratis, og dermed få et indblik i den nye viden om varmepumpens performance og samtidig blive introduceret til StyrDinVarmepumpe-platformen. Du får også et smugkig på et nyt forskEl støttet projekt – HPCOM – der skal videreudvikle internationale datastandarder for kommunikation mellem varmepumper og el-systemet.

 

Fakta om StyrDinVarmepumpe
StyrDinVarmepumpe er udviklet i samarbejde med Energinet og støttet af ForskEL. Konsortiet bag består af Insero Energy, Neogrid Technologies, Teknologisk Institut, EURISCO, LIAB og ArosTeknik.

 

Platformen tilbyder en åben IT infrastruktur, som nu er klar til brug af eksterne parter, der ønsker at bruge platformen, f.eks. i forbindelse med F&U-projekter, til overvågning af kommercielt solgte varmepumper eller af softwareudviklere, der udvikler aggregeringsværktøjer.

 

Hvor og hvornår?
Konferencen afholdes d. 3. februar kl. 9.00-16.30 på Green Tech Center, Lysholt allé 10, 7100 Vejle. Deltagelse er gratis, og du kan tilmelde dig ved at klikke her. For at tilmelde dig, skal du blot logge ind på Green Tech Centers hjemmeside, og klikke tilmeld i bunden af siden. Der er seneste tilmeldingsfrist 20. januar, og der er 500 kr. i No-Show gebyr.

 

Har du spørgsmål? Så kontakt venligst Steen Kramer Jensen, Insero Energy, på mail: skj@insero.dk eller telefon: 41 77 01 42

 

Se programmet her