primary_light.png

Energi Horsens investerer i energivenlig airconditioning

Nu behøver airconditioning ikke længere betyde tårnhøje elregninger og store mængder CO2. Med en investering i iværksættervirksomheden AC-Sun forventer Energi Horsens, at et energirigtigt alternativ snart kommer på markedet. I AC-Suns airconditioning kommer energien til nedkøling fra solvarme.

 

Innovativt air conditioning
Solvarme har længe været brugt til at varme vand, opvarme huse osv. Men AC-Sun ApS har vendt teknologien på hovedet, og i stedet valgt at bruge energien fra solvarme til at nedkøle huse. Denne teknologi har så store fremtidsmuligheder, at Energi Horsens har valgt at investe-re i teknologien ideen.

 

"Det innovative airconditioning anlæg er ideelt til kontorer, huse og butikker i varme og solrige egne af verden. Her anvendes i dag konventionelle airconditioning anlæg til at køle bygninger. Med AC-Suns produkt kan kunderne spare mange penge på strøm og samtidig skåne miljøet," fortæller formand i Energi Horsens, Ulrik Kragh. Han satte mandag underskriften på den ende-lige aftale.

 

Under udvikling
AC-Sun udvikler mekanisk/termodynamiske løsninger til at skabe køling ud fra solens energi. Kernen i AC-Suns løsning er en patenteret proces baseret på en specialudviklet turboekspan-der, som kan muliggøre en markant reduktion i strømforbrug i et airconditioning anlæg på op mod 90 % sammenlignet med de gængse anlæg. AC-Sun er stadig i udviklingsfasen og arbej-der intenst med at videreudvikle og teste processen. Virksomheden regner med at kunne af-prøve systemet i større skala på en række test placeringer om 8-12 måneder.

 

"Vi forventer at stå med et produkt, der med 1/10 elforbrug kan generere den samme mæng-de køling som et konventionelt airconditioning anlæg. Dermed er vores produkt med til at re-ducere energiforbrug og CO2 udledningen drastisk for airconditioning anlæg," fortæller pro-jektleder Gunnar Minds fra AC-Sun.

 

En investering med god energi i
AC-Sun har eksisteret siden 2005 hvor stifterne opnåede patent på teknologien ideen. Selska-bet fik i 2007 et kapitalindskud fra Østjysk Innovation til at finansiere den videre udvikling af teknologien og fremstilling af den første prototype. Nu er AC-Sun imidlertid klar til at accelerere udviklingsindsatsen, og behovet for en yderligere investor er opfyldt.

 

"AC-Sun har udviklet en teknologi, som er meget innovativ og energirigtig, og som har et enormt markedspotentiale. Derfor har vi valgt at investere i virksomheden. Samtidig er vi gla-de for at AC-Sun har valgt at placere deres virksomhed i den erhvervsklynge der er ved at spi-re frem omkring Energi Horsens," siger Ulrik Kragh. Energi Horsens er en forening, der investerer i virksomheder og projekter inden for energi, innovation og teknologi. Energi Horsens har bl.a. investeret i elbil-projekter og geoteknik.

 

Næste skridt
For AC-Sun er investeringen fra Energi Horsens en nødvendig indsprøjtning for at føre deres ide og drøm ud i livet.
"Vi har arbejdet længe på dette projekt, og er nu rigtig tæt på at være klar. Derfor er investeringen afgørende for, at vi kan tage det sidste, endelige skridt mod produktudvikling og international implementering," fortæller Gunnar Minds.
Fordi AC-Suns airconditioning anvender solvarme til at køle med, er produktet afhængigt af det gode vejr og især af solens stråler. Derfor vil AC-Suns produkt være særlig attraktiv i varme og solrige dele af verden, og firmaet har store forventninger til det enorme marked i Asien. 

 

Fakta om produktet og selskabet
. AC-Sun har valgt at fokusere på køleanlæg til huse. Anlægget er som udgangspunkt dimensioneret til en kølekapacitet på 10 kW, der kan køle et areal på 150-200 kvm. Men anlægget kan dimensioneres til både at ramme større og mindre arealer.

 

. Standard anlægget vil forbruge 90 % mindre strøm sammenlignet med et konventionelt A/C anlæg, og derved give forbrugeren f.eks. i Spanien en årlig besparelse på over 8000 kr. 

 

. Anlæggets virkningsgrad afhænger både af udendørs temperaturen, men endnu vigtigere af at solen skinner. Solens varme opsamles i en traditionel termisk solfanger placeret på taget af bygningen, og akkumuleres i en buffertank. Den opvarmede vanddamp driver turbinen og dermed køleanlægget. Dermed adskiller AC-Sun anlægget sig fra konventionelle A/C anlæg, hvor energien til køleanlægget kommer fra en elmotor. Desuden er drivmidlet i køleanlægget rent vand, og dermed langt mere miljøvenligt end konventionelle anlæg.

 

. AC-Sun ApS er et dansk udviklingsselskab, der er etableret 2005 med henblik på at konstruere mekanisk/termodynamiske løsninger til at genere køling ud fra solens ener-gi. Kernen i AC-Suns løsning er et patenteret design af en turboekspander, som i teorien kan muliggøre en markant reduktion i strømforbrug i et A/C anlæg på op mod 90 % sammenlignet med konventionelle A/C anlæg. AC-Sun har siden virksomhedens etablering arbejdet på at konstruere systemet og fremstille og afprøve en prototype af anlægget for at eftervise den teoretiske effekt.

 

. Energi Horsens' investering i AC-Sun er på i alt 4,1 mio. kr.