secundary_light-grey.png

Elever inspireres på virksomhedsbesøg ved Insero

Hvad vil det sige at arbejde ved Insero? Det spørgsmål har 7. og 9. klasse fra Langmarkskolen i Horsens i denne uge fået besvaret. Som en del af initiativet ”Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv”, som Horsens Kommune og Insero Science Academy står bag, har klasserne været på virksomhedsbesøg ved Insero.

 

Fra elbiler og e-mobilitet til varmepumper og geoenergi. 7. og 9. klasse fra Langmarkskolen i Horsens har i denne uge fået et indblik i, hvad det vil sige at arbejde ved Insero. Som en del af udskolingen har de været på virksomhedsbesøg, hvor en rundvisning i Vitus Bering Innovation Park, medarbejderpræsentationer og udfordrende øvelser var på tapetet.

 

”Jeg håber, eleverne er blevet klogere på Insero og de jobfunktioner og uddannelsesmæssige profiler, som er tilstede. Derudover håber jeg selvfølgelig at eleverne har fået inspiration til, hvilket uddannelsesvalg de skal tage når de engang skal vælge en ungdomsuddannelse”, fortæller Katrine Læssøe Mikkelsen, som er projektleder ved Insero Science Academy.

 

Virksomhedsbesøget var en del af initiativet ”Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv”, som har til formål at gøre eleverne i Horsens Kommune bevidste om mulighederne på arbejdsmarkedet. I projektet skal samtlige klassetrin i Horsens Kommune på minimum et virksomhedsbesøg i det igangværende skoleår.

 

På virksomhedsbesøget fik eleverne blandt andet til opgave at beskrive deres oplevelser på skrift. Det kom der flere gode historier ud af – læs en af dem her.

Katrine Læssøe Mikkelsen

Team Lead, Education

Insero

 

kami@insero.com

+45 41 77 24 64

Download Vcard