primary_light.png

Chefkonsulent Hans Jørn Hansen går på pension

Siden Inseros begyndelse i 2008 har uddannelseschef Hans Jørn Hansen været drivkraften bag Inseros naturvidenskabelige ydelser og aktiviteter. Fredag d. 08. april går han på pension.

 

Gennem en årrække har Insero arbejdet for at styrke de tekniske og naturvidenskabelige fagområder, ved at kickstarte nye koncepter og teknologier og ved at investere i innovative uddannelsesprojekter. Bag dette arbejde har chefkonsulent Hans Jørn Hansen været, som fredag d. 08. april går på pension.

 

”De sidste otte år hos Insero har i høj grad handlet om udvikling – og om at styrke samspillet mellem erhvervsudvikling og uddannelse. Det har været en fantastisk rejse med mange højdepunkter undervejs, men tiden er nu inde til at skifte kurs og sige farvel”, udtaler Hans Jørn Hansen. Inden Insero var Hans Jørn bl.a. fagrådsformand, prorektor og rektor på Ingeniørhøjskolen i Horsens.

 

Store højdepunkter undervejs
Gennem sin tid ved Insero har Hans Jørn bl.a. igangsat en lærerkonference, som med over 100 årlige deltagere er med til at få den nyeste forskning ud at leve på skolerne. Derudover har talrige forsknings- og uddannelsesprojekter været med til at efterlade et varigt aftryk – både hos Insero men også i den danske uddannelsessektor.

 

”Hans Jørn har været med fra starten på Insero-rejsen i 2008, og har lige siden været hovedkraften bag vores aktiviteter inden for uddannelse - og der har været mange højdepunkter undervejs. Jeg vil gerne sige Hans Jørn et stort tak for indsatsen og ønske ham god vind fremover”, siger Mogens Vig Pedersen, administrerende direktør i Insero.

 

Fremadrettet vil teamleder Katrine Læssøe Mikkelsen drive Inseros kommercielle aktiviteter på uddannelsesområdet. Henvendelser vedrørende ansøgninger til Insero Horsens skal ske til direktionsassistent Berit Lehmann Kristiansen på blk@insero.com.

 

Inseros team på uddannelsesområdet ser nu således ud:

 

  • Teamleder, Katrine Læssøe Mikkelsen
  • Projektleder, Anders Pagh
  • Konsulent, Sine Bjerre Martinussen
  • Konsulent, Martin Mehl