secundary_dark-grey.png

Behov for mere viden om jordvarmeboringer

Myndigheder, kommuner og rådgivere får snart hjælp til at dimensionere en lodret jordvarmeboring rigtigt. Det sker i kraft af en guideline, som blandt andre VIA University College og Teknologisk Institut har udarbejdet med støtte fra ElForsk og Energi Horsens. Analysen afslører imidlertid et stort behov for mere viden om, hvordan jordvarmeboringer fungerer i praksis.

Klimakommissionen anbefaler brugen af varmepumper i fremtiden. Og netop varmepumper med lodrette boringer spås en stor fremtid i Danmark. Mange jordvarmeboringer kommer imidlertid aldrig til at fungere optimalt, fordi anlæggene enten er dimensioneret forkert, eller fordi de er dimensioneret på baggrund af forkerte beregninger. Det får ofte anlægget til at dræne jorden for varme og fryse til, som det er sket i flere tilfælde.


Derfor har en projektgruppe bestående af blandt andre bygningsingeniøruddannelsen på VIA University College og Teknologisk Institut det seneste år arbejdet på at udforme en guideline til varmeproducenter, installatører og rådgivere. Guiden giver konkrete henvisninger til, hvad man skal være særlig opmærksom på under dimensioneringen og installeringen af anlæggene, samt hvilke miljøkrav, der skal overholdes.

 

 

Mislykkede boringer
"Mange boringer udføres korrekt. Det er selve dimensioneringen af anlægget sammen med varmepumpen, den er gal med, og som giver eksempler på anlæg, der fryser til", fortæller Lotte Thøgersen, som er udviklingsleder i geoteknik og miljø på VIA University College og deltager i projektgruppen omkring PSO-projektet  'Lodrette boringer som varmeoptager til varmepumper' støttet af ElForsk-programmet.


Analysen og guiden er et led i det forprojekt, som projektgruppen fik bevilliget PSO-midler til, og som man nu er tæt på at afslutte.  Næste skridt er nu at få bevilliget midler til at fortsætte arbejdet, så teorien kan blive efterprøvet i praksis med 3-5 demoprojekter rundt omkring i landet. Ansøgningen om støtte til et demonstrationsprojekt er indsendt i september 2010.


"Vi ved nu, at en ordentlig dimensionering kræver kendskab til jordbundsforhold, jordens evne til at lede varme samt til grundvandspejlets beliggenhed.Viden om danske jordarters geotermiske egenskaber er ikke stor nok i dag.  Der skal også laves en beregning af bygningens varmebehov, så man på forhånd får valgt den rigtige størrelse varmepumpe til behovet. Alt dette mangler vi at få efterprøvet i praksis", understreger Lotte Thøgersen.

 

 


Mangel på viden
At der er yderligere behov for mere viden og indsigt i jordvarmeboringer, viser forprojektet med al tydelighed. I dag er det kun 17 % af alle kommuner, der ved, hvordan de skal behandle ansøgninger om jordvarmeanlæg.


"Der er en stor efterspørgsel allerede nu efter flere konkrete fakta og erfaringer, så vi håber meget på at få flere midler - også med henblik på i højere grad at få afdækket erhvervspotentialet i projektet", siger Lotte Thøgersen.


Udover guiden er projektgruppen også snart klar med første version af et Danmarkskort, der viser varmeledningsevnen under forskellige jordbundsforhold forskellige steder i landet. 


Projektgruppen bag 'Lodrette boringer som varmeoptager til varmepumper' består foruden VIA University College og Teknologisk Institut af Franck Geoteknik A/S og Rambøll A/S, som bidrager med viden om bl.a. boreudstyr og teknik.


Energi Horsens støtter projektet som et led i indsatsområdet omkring geotermisk energi.

 

 

 

Fakta om jordvarmeboringerne på VIA:

 

Jordvarmeboringer er en ny, alternativ energiform, som giver mulighed for både opvarmning og køling.
 

I stedet for at lægge slangerne til jordvarmeanlægget vandret under fx en græsplæne, placeres slangerne lodret ned i en dyb boring.
 

Fra ca. 20 meters dybde og videre ned i jorden stiger temperaturen 2,5-3 grader for hver 100 meter - afhængig af lokale geologiske forhold - pga. den naturlige radioaktive nedbrydning i jordens indre.

 
Varmen kan hentes op på flere måder. Enten pumper man grundvand op til jordoverfalden, udnytter vandets varme via en varmepumpe og sender det retur igen. Eller også kan man lade en væske cirkulere i et lukket slangesystem fra bunden af boringen og op til overfladen, hvor den passerer en varmepumpe.


En varmepumpe udnytter varmeenergien fra jorden, som er optaget ved en lav temperatur, og omsætter den til en højere temperatur, som direkte kan anvendes til opvarmning og varmt brugsvand. Omsætningen af varmeenergien fra et lavt til et højere temperaturniveau sker i en kredsproces i selve varmepumpen og svarer i princippet til processen i et køleskab: I et rørsystem cirkulerer et kølemiddel med et lavt kogepunkt. Varmen fra jordslangekredsløbet får kølemidlet til at fordampe. Derved opstår damp, som varmepumpen komprimerer ved hjælp af en kompressor som tilføres elektrisk strøm. Resultatet er, at trykket stiger og dermed også temperaturen.

 

Jordbundsforholdene har betydning for varmeledningsevnen, idet jordarterne har forskellige evner til at lede varme. Jordbundsforholdene er således med til at afgøre, hvor meget varme, der kan trækkes ud af jordvarmeboringerne.

 

 

Perspektivet i jordvarmeboringer
Jordvarme udnytter den naturlige varme i jorden til opvarmning af boliger og varmt brugsvand, og kan erstatte et oliefyr 100 procent. Det er derfor en energibesparende teknologi, som kan bidrage til at opfylde målene for en reduktion af Danmarks CO2-udslip.


Jordvarme er desuden ikke afhængig af, hvornår vinden blæser, og solen skinner.

 

 

Fordelen ved jordvarmeboringer contra almindelig jordvarme

Jordvarmeboringer berører kun et lille areal på jordoverfladen, og risikoen for skader og utætheder på slangerne er stort set lig nul, hvis boringen er udført korrekt.

 

 

Anlæg af jordvarmeboringer
Især industri og større boligbyggerier, som hoteller, etageejendomme eller institutioner i byområder, fordi anlæggene ikke kræver store overfladearealer til nedgravning af slanger.