secundary_dark-grey.png

Bedstemor and fik varmen fra eksperimenterende lærere

I to dage har undervisere i natur og teknikvidenskabelige fag arbejdet på at gøre deres undervisning mere eksperimenterende. De er blevet udfordret til at tænke læring på en ny måde. Alt dette til Konferencen Ud Af Boksen, som Energi Horsens afholdte. De to dage blev afsluttet af en konkurrence, hvor lærere skulle udtænke et undervisningsforløb. Og det var her Bedstemor and fik varmen.

 

Hvad kan man lære af en blå kasse med en masse "skrammel" i? Sådan lød opgaven, da undervisere i Horsens-Hedensted-Vejle området onsdag blev udfordret til at lave et eksperimenterende og tværfagligt undervisningsforløb inden for natur og teknikvidenskaben.

 

Det var en udfordring, og vi gik meget frustrerede hjem. Men sådan har eleverne det jo også engang imellem, så vi måtte hanke op i os selv og komme i gang. Og da vi fik ideer, så kom der energi, lød meldingen fra nogle af lærerne.

 

Og ideerne var mange. Lige fra eksperimenter med et øje lavet i formplast, med at opvarme en hotdog, til hvordan man laver en hånd der kan række hånden op, til signaler og spejling. Men den ide, som dommerpanelet bedst kunne lide var et undervisningsforløb med bedstemor som fortælling.

"Nøgleordene er lys, bevægelse og spejling. Det er det, vi ønsker, eleverne skal lære i vores forløb. Så har vi lavet en Bedstemor and kontekst, som de forstår," forklarer Helle Molin, lærer på Hovedgård Skole.

 

 

Eksperimenter gør natur-teknik spændende
Det handler kort om, at eleverne skal finde ud af, hvordan de får solens stråler transporteret ned til bedstemor and som sidder i skyggen af et bjerg. En løsning kunne være spejling, men også hydraulik blev anvendt.

 

"Vi kan se, at lærerne har brugt de input konferencen har givet dem til at tænke ud af boksen i deres undervisning. Og det var vores mål med dagene. Vi tror, at en eksperimenterende un-dervisning kan gøre natur-teknikvidenskaben mere interessant og forståelig for eleverne - også dem, som ellers ikke synes faget fanger," fortæller Mogens Vig Pedersen, direktør i Energi Horsens.

 

 

Samspil mellem uddannelse og erhverv
Udover de øvelser og workshops, hvor lærerne selv skulle eksperimentere og arbejde, blev der holdt inspirationsindlæg fra den amerikanske professor Chris Rogers fra Tuft University. og Per Havgaard fra TV2s PLAN B om læringsstile.

 

I forskellige workshops fyldte også temaet samspil mellem uddannelse og erhverv en del.
"Kun en lille del af eleverne synes naturfag er interessante i sig selv. Langt de fleste skal kunne se en mening med fagene. De skal få øjnene op for alle de steder i erhvervslivet, i det of-fentlige og i vores alles hverdag, hvor naturfag er en forudsætning. Det vil vi gerne arbejde videre med. Eleverne skal have en forståelse for, at faget er afgørende i vores alles dagligdag," forklarer Hans Jørn Hansen.

 

Og lærerne tog da også derfra med en rygsæk med ny inspiration.
"Det har været meget spændende og udfordrende. Det, at møde kolleger, som jeg jo godt vid-ste, var der, men nu har et ansigt på og kan ringe til, er ekstremt vigtigt," fortæller Anders Pagh, lærer ved Bråskovgård Efterskole.
Konferencen forventes at blive en årligt tilbagevendende begivenhed, som Energi Horsens vil arrangere for at styrke fagligheden i natur-teknikfagene, og for at skabe netværk mellem underviserne i området.