primary_dark.png

Analyse viser tre områder med udviklingspotentiale

Efter at have gennemført en større spørgeskemaundersøgelse blandt områdets virk-somheder, har Energi Horsens nu udpeget tre områder med særligt udviklingspotentiale. Nu samles de relevante parter for at se nærmere på mulighederne.

 

Energi Horsens investerer i projekter og iværksættere inden for innovation, energi og teknologi. For at finde frem til, hvilke muligheder der er for investeringer og udvik-lingsprojekter har Energi Horsens derfor iværksat en større erhvervsanalyse.
Nu er svarene fra den første spørgeskemaundersøgelse så kommet, og der viser sig at især tre områder har et udviklingspotentiale.

 

"Vi kan ud fra undersøgelsen se, at der flere har vist interesse for at samarbejde om udvikling inden for tre overordnede områder. Det er energiteknologi, kommunikationsteknologi og energirigtigt byggeri," fortæller administrerende direktør i Energi Horsens, Mogens Vig Pe-dersen.

 

Et spadestik dybere
Næste skridt handler derfor om, at samle de kræfter der er inden for de tre områder. Til det afholder Energi Horsens arbejdsmøder.

 

"Her forventer vi at vi kan konkretisere områderne yderligere og finde frem til mulige udviklingsprojekter i samarbejde med de relevante parter," fortæller Mogens Vig Pedersen.

 

Derfor inviteres både erhvervsfolk og folk fra forskningsinstitutionerne. For en af tankerne bag hele erhvervsanalysen er netop at øge samspillet mellem forskning og erhvervsliv. Og resulta-terne bruges af Energi Horsens til at lægge en strategi for kommende investeringer. 

 

Samlet konference
Analysens resultater - som er et billede af erhvervsstrukturen i området i forhold til Energi Horsens fokusområder: energi og kommunikationsteknologi, bliver præsenteret til en konfe-rence d. 2. december i Vitus Bering Innovation Park. Her vil Energi Horsens også løfte sløret for strategien for kommende investeringer, og der vil være en paneldebat med flere deltagere fra kommunerne, Region Midt, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner. Paneldebatten styres af Thomas Larsen, politisk kommentator ved Berlingske Tidende.

 

"Målet med konferencen er, at skabe dialog mellem de lokale virksomheder og vidensinstitu-tioner om fælles behov og mulighed for samarbejde. For ved en fælles indsats kan vi nå rigtig langt i området" siger Mogens Vig Pedersen.