tertiary_blue.png

350 elever fra regionen deltager i konkurrence om iværksætteri

Mandag d. 12. januar udstiller 400 elever fra regionens ungdomsuddannelser deres Young Enterprise virksomhed ved VIA på Campus Horsens. Her kan eleverne se frem til at blive inspireret af serieiværksætter Casper Blom og få deres ideer bedømt - de dygtigste kvalificerer sig til den nationale messe i København til april.

 

I samarbejde med VIA Campus Horsens og Vitus Bering Innovation Park er Insero værter for en iværksætterkonkurrence for kreative elever fra områdets ungdomsuddannelser.

 

undefined 

 

Over 350 elever skal præsentere deres Young Enterprise virksomhed for en fagjury bestående af iværksættere og investorer. I løbet af dagen suppleres konkurrencen med interessante oplæg og lærerige workshops om blandt andet Business Model Canvas og pitch træning.

 

De dygtigste elever kvalificerer sig til den nationale messe – DM i entreprenørskab for ungdomsuddannelserne – d. 15. april i København. Derudover kan besøgende, udstillere og andre interesserede være med til at kåre vinderen af publikumsprisen, som gives til den bedste og mest kreative messestand.

 

Regionsmessen er en del af en større satsning – Company Programme – som har til formål at give eleverne værdifulde kompetencer, de fremadrettet kan bruge som iværksættere eller som attraktiv arbejdskraft i erhvervslivet.