legathero.jpg

23 naturfaglige talenter modtager rejselegat til Boston

Onsdag d. 26. august fejrede Insero Horsens de naturfaglige talenter fra lokalområdet ved den årlige legatoverrækkelse på Horsens Kunstmuseum. Som noget nyt, lyder legatet i år på en unik inspirationstur til universitetsbyen Boston, hvor Turfts University, Harvard og MIT er på programmet.

 

Insero Horsens og Familien Hede Nielsens Fond deler hvert år legater ud til områdets naturfaglige talenter. Elever, som har klaret sig særligt godt inden for de teknisk- og naturvidenskabelige fag og som samtidig har udmærket sig som gode studiekammerater. Hvor legatet de tidligere år er gået til IT-udstyr, kan de 23 ambitiøse legatmodtagere i år se frem til en unik inspirationstur til Boston.

 

”Vi vil gerne understøtte de unge talenter i deres interesse for naturvidenskaben og i deres videre uddannelsesfærd. Derfor inviterer vi i år de 23 legatmodtagere på en inspirationstur til Boston i USA, hvor vi blandt andet skal besøge en lang række skoler og virksomheder. Det vil forhåbentlig give de unge talenter yderligere inspiration og viden til deres videreuddannelse og karriere”, forklarer administrerende direktør i Insero Horsens, Mogens Vig Pedersen.

 

Spændte legatmodtagere

Legatuddelingen er en af Insero Horsens og Familien Hede Nielsens Fonds store, årlige begivenheder inden for uddannelsesområdet. Muligheden for at komme helt tæt på nogle af de største universiteter i verden var især lokkende på de unge talenter.

 

”Jeg blev rigtig glad da jeg hørte, at jeg havde fået legatet, det er en stor mulighed. Jeg ser frem til rejsen i helhed men især til at se Harvard University”, forklarer Marie Øgelund fra Horsens Statsskole.

 

”Jeg glæder mig mest til MIT på grund af alle de spændende teknologier. Det kunne være spændende at tage derover og studere engang i fremtiden”, forklarer Tor Balleby fra Learnmark Tech, som drømmer om at uddanne sig til maskiningeniør.

 

Alle modtagerne af rejselegatet bliver desuden inviteret ind i en særlig talentgruppe, som Insero Horsens har oprettet. Her kan talenterne mødes og dyrke det netværk som gruppen tilbyder gennem tidligere legatmodtagere.

Årets legatmodtagere

Vejlefjordskolen

Kasper Falk, Daugaard
Simon Nadj, Daugaard

 

Horsens HF&VUC
Kim Bendix Villadsen
Maria Dam Reason

 

Rosborg Gymnasium
Frederik Kiersgaard Lund
Tine Frederiksen

 

Rødkilde Gymnasium
Uffe Abildgaard Bliksted
Thea Lindholt Pahus

 

Tørring Gymnasium
Julie Djurhuus Vestergaard
Mattias Brun Jakobsen

 

Campus Vejle
Annemette Honoré Christensen
Christoffer Brødsgaard Mikkelsen

 

Vejle Tekniske Gymnasium
Tina Faurskov Jensen
Peter Stidsen

 

Learnmark Gymnasium
Jakob Rune Skov
Joachim Dahl Stenbjerre

 

Learnmark Tech
Tor Balleby

 

Horsens Statsskole
Marie Øgelund Dammand
Thyge Spangsberg Bak

 

Horsens Gymnasium
Sanaé Elmajdoubi
Emma Celia Herting

 

Bygholm Landbrugsskole
Jens Fyhn
Morten Maretty Ulbæk