hero 2.jpg

Åben for ansøgning til Scale-up Denmarks center for Cleantech

Arbejder du indenfor Cleantech? Er din virksomhed klar til at vækste, udvikle sig og blive en del af et massivt internationalt netværk? Så er det nu, du skal sende din ansøgning afsted, så du kan blive en del af Danmarks nye økosystem for iværksætteri og vækst; Scale-up Denmark. Ansøgningsfristen er den 20. april.

 

Acceleratorprogrammet er for nystartede virksomheder, som arbejder inden for Cleantech. Du bliver del af et 6 måneders program, hvor vi sammen med en række partnere tager dig gennem et intensivt træningsprogram med fokus på forretningsudvikling. Forløbet har en værdi af 100.000 EUR og vil blive designet individuelt efter virksomhedens behov.  Visionen er at skabe fremtidens elite af vækstvirksomheder ved bl.a. at etablere forbindelser til førende virksomheder, investorer og partnere. 

 

Det får du

  • 200+ timers personlig forretningsudvikling fra erfarne forretningskonsulenter
  • Mentorordning med danske og internationale eksperter fra erhvervslivet
  • Adgang til laboratorier og værksteder, hvor du vil få intensiv træning designet til at maksimere din virksomheds potentiale
  • Test af teknologi, kunder mv. i samarbejde med corporate partnere, som er tilknyttet programmet
  • Potentiel opfølgende investering
  • En ’Founders Pack’ fra Accelerace med ressourcer og værktøjer til en værdi af EUR 50.000

Hvem kan ansøge?

Til Scale-up Denmarks Cleantech spor er vi på udkig efter visionære iværksættere og virksomheder med ambitioner om at ændre fremtiden. Du skal være klar til at vækste og stræbe efter at gøre en forskel for dine kunder – måske har du endda ambitioner om at ændre verden? De kriterier, vi særligt kigger på, er om du har det rigtige produkt og det rette team.

 

Det rigtige produkt: Du skal have mere end bare en idé. Du skal have en proof-of-concept eller MVP (minimum viable product), men vi foretrækker, hvis du allerede har et produkt på markedet

 

Det rigtige team: Der skal være mindst to fuldtidsansatte grundlæggere, som er 100% fokuseret på kerne-forretningsideen. De vil modtage coaching og mentoring på engelsk og det er et krav, at de forbliver engageret i at realisere deres forretningsmål.

 

Vores partnere 

Accelerace, Clean, Væksfonden, Sunstone Capital

 

Flemming Rod Jeppesen

Forretningsudvikler, Business & Project Development

Insero

 

flje@insero.com

+45 41 77 12 81

Download Vcard