TADAA_hero1.jpg

Tilkaldevagt - Fedt studiejob i spændende opstartsvirksomhed

Tilkaldevagt

TADAA! - er vores spritnye delebilsordning målrettet boligforeninger, andelsforeninger, kollegier m.v. Vi tilbyder beboerne et attraktivt delebilskoncept, hvor de tegner abonnement på mobilitet til en fast, lav abonnementspris. Vi giver beboerne friheden ved en bil – uden de udgifter og besvær, som hører med til at være bilejer. 

 

Vi vil sætte ny dagsorden inden for car sharing

TADAA! kommer til at redefinere vores måde at være mobile på. Vi er i fuld gang med at lancere til kunder i de større byer, og her har vi brug for hjælp! Vi søger engagerede studerende, som vil være tilkaldevagter til at yde on site-support til brugerne, når de har brug for hjælp. Af opgaver kan vi nævne:

 

  • Hurtig assistance, når der er problemer
  • Tjek af udstyr og ladestandere
  • Køre biler til service m.v.
  • Deltagelse i events og lancering af TADAA! hos nye kunder

 

Du får dine opgaver fra vores hovedkvarter, som modtager opkaldende fra kunderne. Vi vil også give dig et kursus i vores system og set-up, så du kan komme godt i gang. Vi er også din back-up ude hos kunderne.

 

Din profil

Du bor i Silkeborg, Als eller Sønderborg. Du er teknisk nysgerrig og har flair for/erfaring med at yde kundeservice, trives med kundekontakt, du er altid positiv og møder problemer og udfordringer med et smil. Du har egen bil – til gengæld afregner vi kilometertakst kr. 3,63 pr. kilometer, du kører. Vi aflønner dig med 220 kr. pr. time på de on-site-supports, du laver, og du får altid for mindst en time. Vi aflønner dig for at gennemføre kursus i vores system, så du kan komme godt i gang. 

 

TADAA! holder til i Horsens, men vi planlægger at rulle vores koncept ud over hele Danmark. Vi er p.t. 4 på holdet, men vokser i løbet af 2016. Vores kultur er præget af stærk iværksætterånd og et stort drive. Vi er datterselskab i Insero-koncernen, som er faglig frontløber på intelligent styring, energi og e-mobilitet.

 

Er du interesseret? Så kontakt gerne Anker Hedegaard på tlf. 41 77 01 49. Send din ansøgning til HR@insero.com hurtigst muligt: Vi afholder samtaler løbende.