biocat_1600x700_hero.jpg

BioCat – Power to gas via biological catalysis

Væksten i vindkraft i Danmark har nået et niveau, hvor mere end halvdelen af Danmarks strøm i perioder kommer fra vindkraft – i december 2013 satte vi således verdensrekord, da hele 57,4 procent af al brugt strøm kom fra de snurrende vindmøller. Denne tendens viser, at der fremover vil komme hyppigere og længere perioder, hvor elforsyningen overgår efterspørgslen efter elektricitet. Samtidig er der et behov for at gardere sig, når det ikke blæser. Her er der brug for flere grønne energikilder til at sikre danskerne stabil forsyning af el og varme.

Energilagring

BioCat projektet har til formål at udvikle og teste et power-to-gas anlæg ved Spildevandscenter Avedøre i Danmark for derved at demonstrere teknologiens evne til at levere energilagring i det danske energisystem. 

Transport af vedvarende energi

Power-to-gas teknologien er en innovativ tilgang til energilagring, hvor man konverterer elektrisk energi til kemisk energi i form af metan. Insero er partner i projektet og har ansvar for formidlingen af projektets fremdrift og resultater. 

 

På den måde kan størstedelen af den eksisterende naturgas-infrastruktur udnyttes til opbevaring og transport af vedvarende energi – herunder overskudsproduktion fra vindkraft. Fordelen ved denne løsning er, at de mange danske kraftvarmeværker uden problemer kan anvende gas fra grønne kilder, og samtidig går den overskydende produktion af el ikke til spilde, da den kan lagres og anvendes på et senere tidspunkt.

Insero er partner i projektet og har ansvar for formidlingen af projektets fremdrift og resultater. Første skridt var at udvikle en hjemmeside for projektet, som løbende opdateres med nyheder. Desuden vil Insero i løbet af projektet stå for udvikling af brochurer, pressemeddelelser, artikler, video og billeder samt afholdelse af seminarer og workshops. 

 

Indledningsvis var Insero endvidere med til at kvalificere projektansøgningen fra den internationale hovedpartner, som ønskede at etablere sig i Danmark – både ift. formalia samt den strukturelle opsætning, men også mhp. at tilpasse ansøgningen til det danske energimarked. 

FAKTA

Projektet løber i 2014-2016.

Projektet er finansieret af ForskEL.

Ud over Insero har projektet deltagelse af Electrochaea, Audi, HMN Gashandel, Hydrogenics, NEAS Energy og BIOFOS.

'

internationale

partnere

$)

mio. kr.

i samlet budget

"

årigt

projekt

Ronnie Ranch Hedegaard

Seniorrådgiver, Kommunikation

Insero

 

rohe@insero.com

+45 41 77 01 46

Download Vcard