tertiary_blue.png

ElbilBarometret hjælper flådeejere med at vurdere potentialet for at integrere elbiler i flåden

Kjærgaard laver skræddersyede løsninger inden for intelligent industriautomation, industriservice, teledata og alle former for el-installation.

 

Deres arbejde kræver en høj grad af mobilitet, hvorfor de er i besiddelse af en forholdsvis stor flåde. De har endnu ingen erfaring med elbiler og valgte derfor at benytte ElbilBarometret, som er udviklet af Insero E-Mobility til at vurdere potentialet for integrering af elbiler i flåden.

 

Potentiale for besparelser

Da Kjærgaard i deres flåde har en høj andel af varevogne, er det primært her, det har været interessant at undersøge potentialet. Ud af en samlet bilflåde på 72 kunne 28 udskiftes baseret på de tekniske krav i forhold til den almindelige brug. Af disse ville ti af udskiftningerne også resultere i besparelser på totaløkonomien. Samtidig ville CO2-udledningen fra flåden blive sænket med 60 tons om året. Kjærgaard er dog meget afhængig af kunne rykke hurtigt ud til deres kunder, som befinder sig i hele landet, og derfor har virksomheden stadig visse forbehold, inden den vil påbegynde en implementering af elbiler:

 

”ElbilBarometret var et nemt værktøj at bruge og gav et fornuftigt fingerpeg om potentialet. Vores kørselsbehov gør dog, at vi gerne vil se varevogne med lidt længere rækkevidde, inden vi begynder at investere i en omstilling til elbiler”, forklarer Henning Bækhøj.

Vi blev opmærksomme på ElbilBarometret, da vi tidligere har samarbejdet med Insero. Vi er en virksomhed, der går op i at være energieffektiv og grøn, og derfor synes vi, at det var oplagt med en analyse af potentialet for at indfase elbiler i vores flåde.

Henning Bækhøj, Økonomidirektør hos Kjærgaard